Drømmer du om en rejse ud over det sædvanlige? Hvor kun det bedste er godt nok, og du kan lade dig forkæle af moderne luksus? Så skal du give dig selv den store oplevelse at sejle med Explora Journeys. Vi har været ombord på Explora I med plads til 922 gæster, og du skal selvfølgelig ikke snydes for vores erfaringer på det første i rækken af rederiets luksusskibe. Alle billeder i indlægget er vores egne.
Er du typen, der sætter pris på kvalitet i særklasse – fra luksuriøse suiter til mad i verdensklasse og uforglemmelige oplevelser til søs – så kan du godt notere dig Explora Journeys på din bucket list. Det stadig nye rederi, som søsatte sit første skib i 2023, ønsker at få deres gæster i en ”ocean state of mind” med plads til ro og fordybelse, og det sker bl.a. ved, at intet er overladt til tilfældighederne fra det øjeblik, hvor du træder ombord på skibet.
Service ud over det sædvanlige
”Fra vi kom til havnen, kunne vi mærke, at der blev gjort dét ekstra. Vi blev taget vældig godt imod både på havnen og i Lobby-baren, hvor vi fik serveret et glas champagne, da vi kom ombord”, fortæller Cruisekonsulent Ann-Christin.
Og denne service er egentlig gennemgående for hele rejsen, når du sejler med Explora Journeys. Vores svenske salgschef, Andreas, har efterhånden oplevet mange krydstogter, men fremhæver servicen som noget helt unikt på Explora I:
”Der var en exceptionel god service. Tror aldrig jeg har oplevet så god service med opmærksomt og venligt personale, som altid var der uden at være påtrængende”. Og de øvrige kollegaer, der var med på turen, stemmer i: Her oplever du service på et helt nyt niveau!
Kulinariske madoplevelser i verdensklasse
Foruden exceptionel service, er det særligt værd at fremhæve maden, når du sejler med Explora Journeys.
”Min bedste oplevelse ombord var at opleve et femstjernet rederi, der virkelig leverer, når det gælder mad. Maden var uden tvivl det bedste, jeg nogensinde har smagt til søs med en kvalitet og smagsoplevelse, der virkelig satte en ny standard for krydstogtmad,” fortæller Cruisekonsulent Hampus.
Dette kommer bl.a. til udtryk i buffetrestauranten, Emporium Marketplace, som sætter den traditionelle buffetrestaurant til vægs. Her finder du alt fra håndlavet pasta til østers, og mange retter bliver lavet på din bestilling.
Derudover står de store spiseoplevelser i kø på restauranter som Sakura, Marble & Co. Grill, Fil Rouge og The Med Yacht Club – og det bedste af det hele? De er inkluderet i prisen! Den eneste restaurant som ikke er inkluderet er Anthology, hvor du kan nyde en eksklusiv tasting menu.
Suiter med fokus på detaljen
”Suiterne er et kapitel for sig”, fortæller Ann-Christin. Når du sejler med Explora Journeys, bor du nemlig altid i en suite. Her findes ganske enkelt ikke noget, der hedder en kahyt!
”Suiterne er rummelige og meget stilfulde”, fortæller Cruisekonsulent Sebastian og fortsætter: ”Man lægger hurtigt mærke til detaljer som opvarmet badeværelsesgulv, luksuriøs rainshower bruser, håndklæder og badekåbe af høj kvalitet og ikke mindst meget komfortable senge.”
Når du træder ind i din suite ved ankomst, bliver du desuden mødt af en flaske champagne (inkluderet i prisen), som I kan nyde – og så er rejsen ligesom i gang.
Suiten består af et smukt værelse, særskilt påklædningsområde, rummeligt badeværelse og en stor balkon med bord og stole samt en lækker daybed, hvor du kan slappe af til smukke udsigter og lyden af havet. Alt sammen i topmoderne stil med rolige, afdæmpede farver.
Smukke og rummelige faciliteter
Skibet har generelt et gennemført elegant og luksuriøst design, der får skibet til at føles som et boutiquehotel til søs. ”Mit første indtryk af skibet var imponerende – det ser virkelig ud som en stor yacht med elegante detaljer og en eksklusiv atmosfære”, fortæller Hampus. ”Explora I er et moderne skib med store områder til gæsterne. Især udendørsområderne er usædvanligt rummelige, og det er aldrig et problem at finde hverken en stille krog eller en plads i solen blandt andre gæster, hvis man ønsker at interagere med sine medrejsende”, uddyber Andreas.
For dig som elsker at slappe af ved poolen, kan du f.eks. nyde en fuldstændig spektakulær udsigt over havet ved infinity-poolen bagerst på skibet. Denne pool er desuden kun for voksne, så du er garanteret en rolig og afslappet atmosfære. Derudover er der flere boblebade og jacuzzier spredt over hele skibet, hvilket sikrer masser af plads til alle – selv når skibet er fuldt.
Du kan også nyde den afslappende spa eller brænde energi af i det veludstyrede fitnesscenter – disse er også inkluderet i prisen.
Sofistikeret underholdning
I modsætning til den typiske underholdning på krydstogtskibe, som bærer præg af høj energi og store opsætninger, er underholdningen på Explora Journeys’ skibe mere raffineret. Her kan du f.eks. nyde imponerende musikalske optrædener i afdæmpede rammer, meeen indimellem er der altså også plads til mere velkendte krydstogt-klassikere som f.eks. silent disco, filmaften under stjernerne eller DJ-sets for dem, der vil danse natten væk.
Hvem rejser med Explora Journeys?
Der er ingen tvivl om, at Explora Journeys tilbyder den ultimative luksus for dig, der ønsker at komme ned i gear og sætter pris på kvalitet i særklasse. ”Explora I er et fremragende valg for voksne rejsende, der sætter pris på luksus og søger et roligt, afslappet miljø. Skibets yacht-inspirerede design og elegante atmosfære er særligt velegnet til par”, forklarer Hampus.
”Der er en voksen og ekstremt rolig atmosfære. Selvom der var flere børn ombord på vores krydstogt, var det næsten ikke til at mærke”, uddyber Andreas, mens Sebastian fortæller, at han vil anbefale rederiet til dig, der elsker god mad og drikke og er vant til høj service med dét ekstra i et smukt og roligt miljø. Ann-Christin stemmer i og fortæller, at det var en magisk oplevelse med det bedste personale, mad, skib og service, som hun vil anbefale til særligt de voksne rejsende.
Din rejse med Explora Journeys inkluderer altid
- Helpension
- Drikkepakke
- Drikkepenge
- Wifi
- Underholdning
- Faciliteter
- Shuttleservice fra havn til by
- Roomservice
Lyder Explora Journeys som noget for dig? Så læs mere om rederiet her og kontakt os endelig på 70225959, hvis vi skal finde den rette tur til dig!