Azamara Cruises

  • Ekstrem høj servicestandard
  • Gastronomi på meget højt niveau
  • Azamara har små skibe, der kan sejle til havne, hvor krydstogtskibe normalt ikke kan komme
  • Tilbyder krydstogtrejser tilpasset til særlige begivenheder, fx karneval i Sevilla eller Grand Prix i Monaco
  • Især attraktivt for det ældre publikum
  • Eksklusive krydstogter i hele verden

Azamara Club Cruises har været en del af Royal Caribbean familien siden 2007, og det er uden tvivl det mest luksuriøse af de tre rederier. På mange punkter skiller Azamara Cruises sig ud fra alle andre krydstogtrederier, fx ved størrelsen på deres skibe. Deres to skibe, Azamara Quest og Azamara Journey, kan begge rumme lidt under 700 gæster hver.

Fordelen ved de mindre skibe er, at de har mulighed for at besøge byer og havne, som andre skibe ikke kan. Fx sejler Azamara, modsat andre rederier, til Sevilla, som ikke er en kystby, hvilket betyder, at man skal sejle op ad den flotte Guadalquivir-flode for at komme dertil.

Derudover tilrettelægger Azamara mange af deres ture ud fra særlige arrangementer, så man fx kan komme til at opleve påskekarnevalet i Sevilla. Samtidig indeholder Azamara-rejser minimum en dag, hvor skibet først sejler sent om aftenen eller overnatter i havnen. Det giver en fantastisk mulighed for at opleve de forskellige byer om aftenen.

Azamara Club Cruises har et gratis loyalitetsprogram, som hedder Le Club Voyage. Der er tre forskellige medlemskabstyper, som giver en masse fordele, alt efter medlemsskabstype. Hvis man er medlem af ’Le Club Voyage’, så skal man huske at oplyse dette ved køb af krydstogt hos MyCruise. 

Læs mere om Azamara Club Cruises' betingelser og vilkår her.

Mad

Azamara Club Cruises er kendt og elsket for deres høje gastronomiske standard ombord på deres skibe.

Når man har købt et krydstogt med Azamara, så er der en buffet restaurant og en a la carte restaurant inkluderet i prisen. Desuden er der også flere snackbarer, hvor det er muligt at få et lille mellemmåltid.

Som udgangspunkt har man altid adgang til mad fra kl. 6.30 om morgenen til cirka kl. 22.00 om aftenen. Skulle man blive sulten eller tørstig uden for dette tidsrum, så er der 24-timers room service inkluderet i prisen.

Husets vin og øl til måltiderne er også inkluderet i krydstogtsprisen.

Der findes også to betalingsrestauranter ombord på Azamara skibe, hvor man kan vælge at spise om aftenen (et måltid koster ca. fra 25 dollars pr. person og opefter). Hvis man bor i en suite er disse restauranter inkluderet i prisen.

 

Indretning
Azamaras skibe er indrettet med sans for detaljerne. Det er kundens komfort, der er i højsædet – eksempelvis er barerne placeret, så man ofte har god udsigt ud over havet eller byen, hvis skibet er i havn. Azamara har formået at skabe en moderne og luksuriøs atmosfære ombord på deres skibe samtidig med, at flere klassiske aspekter er bibeholdt i indretningen.

 

Underholdning og aktiviteter 
Ombord på Azamara Cruises kan man nyde aftenerne i en af de hyggelige barer med et godt glas vin, en god øl eller bare med godt selskab.

Man har også mulighed for at overvære en forestilling i skibets cabaret lounge, hvor man kan opleve alt fra dygtige sangere til veludførte musicals. Minimum én aften på hvert krydstogt, vil der blive afholdt et ’poolside party’, hvor der vil være forberedt en lækker buffet med efterfølgende live musik.

Det er også muligt at prøve lykken i skibets casino med alt fra roulette til enarmede tyveknægte.

 

Indkvartering
Alle kahytterne på Azamaras skibe er stilfuldt indrettet, og de afspejler skibets gennemgående luksus. Der bliver kælet for alle detaljer, og det skaber en dejlig atmosfære. Alle kahytter har moderne faciliteter som tv, hårtørrer og air condition.

Når man booker en udvendig kahyt med vindue, skal man være opmærksom på, at enkelte kahytter kan have det der hedder ’obstructed view’. Det betyder, at dele af udsigten vil være blokeret af én af skibets redningsbåde.

 

Internet
Det er muligt at tilkøbe forskellige internetpakker ombord på skibene. Man kan vælge at benytte sin egen computer eller tablet eller skibets computere. Nedenfor findes en liste over de forskellige priser man kan tilkøbe (MyCruise tager forbehold for prisændringer):

  • 15 min.: ca. 10 dollars
  • 30 min.: ca. 20 dollars
  • 45 min.: ca. 27 dollars
  • 85 min.: ca. 48 dollars
  • 150 min.: ca. 80 dollars
  • 235 min.: ca. 100 dollars

 

Handikap tilgængelighed og særlige behov
Alle Azamaras skibe har handikapkahytter, som har bredere døre og ingen dørtrin for at give maksimal komfort. Samtidig er der flere elevatorer på alle dæk, så man frit kan bevæge sig rundt på hele skibet – også med kørestol. Mange steder, som fx i Cabaret Loungen, er der bestemte pladser reserverede til handikappede.

Hvis man fx lider af gluten-allergi, så bedes man informere tjeneren i restauranten den første dag. Derefter vil de sørge for at tage hensyn i alt, hvad der bliver serveret.

 

Typiske gæster

 De typiske gæster, der rejser med Azamara Club Cruises, er et lidt mere modent publikum, som ønsker ekstra luksus.

Azamaras skibe er desuden velegnet til at fejre mærkedage, samt hvis man ønsker en masse kulturelle oplevelse, da destinationerne oftest bliver tilrettelagt ud fra et kulturelt perspektiv.

 

Drikkepenge
Når man rejser med Azamara Club Cruises, er drikkepengene altid inkluderet i prisen.

 

Rygning
Rygning ombord på skibene er indskrænket. Man kan ryge to forskellige steder på deres skibe; i 'Looking Glass'-Loungen og på pooldækket. Resten af skibet er røgfrit, og dette inkluderer alle kahytter også selvom, man har sin egen balkon.

Det er strengt forbudt at kaste cigaretskodder ud over siden af skibet, da det kan være en potentiel brandfare.

 

Påklædning
Azamaras luksuriøse stil afspejles også i dresscoden i de forskellige restauranter. Når man spiser i de restauranter, der er inkluderet i prisen, så forventes det, at mændene bærer lukkede sko og lange bukser og skjorte. For kvindernes vedkommende er det ganske fint med en kjole eller lignende.

I skibets betalingsrestauranter er der generelt tradition for, at gæsterne gør lidt mere ud af påklædningen, og mange bærer jakkesæt og cocktailkjoler. Dette er dog ikke et officielt krav.

 

Børneklubber 
Der findes desværre ingen børneklubber på Azamaras skibe.

 

Sikkerhed
Rederiet tager sikkerheden meget seriøst, og derfor er denne helt i top. På siden af alle skibe vil man kunne se en masse redningsbåde, der alle er topmoderne, og samtidig er der redningsveste i alle kahytter flere forskellige, tilgængelige steder på skibet. De ansatte ombord på skibene er trænet i at håndtere alle tænkelige situationer, og når skibene sejler fra de større havne, vil der være en sikkerhedsøvelse, før skibet sejler.

Nedenfor finder du en liste over skibene i Azamara Club Cruises' flåde. Klik på linket for at læse mere om det enkelte skib.

Når man tjekket ind hjemmefra betyder det også, at man skal henvende sig i en særlig kø i krydstogtsterminalen, som gør, at man kommer hurtigere ombord.

Se nedenfor, hvordan du/I tjekker ind på Azamara Club Cruises' skibe. Husk, at alle passagerer, der rejser sammen, skal tjekke ind online.

Azamara Online Check-In

Gå ind på www.azamaraclubcruises.com - vælg fanen 'Plan Your Voyage' - og vælg 'Online Check-in', eller klik her.  

Du skal benytte følgende informationer for at kunne foretage online check-in:

• Bookingnummer
• Afrejsedato
• Skibsnavn
• Pasnummer
• Passets udstedelses- og udløbsdato
 

Bemærk, når du/I har fuldført sidste punkt, så kan blanketten printes ud, og denne skal medbringes i havnen ved afrejse.

 

Sådan bestilles udflugter

Azamara tilbyder et hav af udflugter, som varierer alt efter krydstogtsdestination. Læs mere om de forskellige udflugter og book online her. Vælg destination, afrejsetidspunkt, havn og skib for at læse mere om de forskellige udflugter, som Azamara tilbyder på netop dit krydstogtdestination.

Udflugter kan bestilles på Azamara Club Cruises' hjemmeside op til 6 dage før afrejse. Det er også muligt at bestille udflugter og andre tilkøb ombord på skibene.

Kontakt MyCruise, hvis du har spørgsmål. 

Drikkevarer* er inkluderet hos Azamara Club Cruises, men hvis man ønsker lidt ekstra selvforkælelse kan man  tilkøbe Premium drikkepakker. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige tilkøbsmuligheder ombord på Azamara Club Cruises' skibe. 

* Skibets vine, øl, drinks, kaffe/te, sodavand og mineralvand. Læs mere her, om hvilke mærker, der er inkluderet.

 

Drikkepakker

Når man sejler med Azamara Club Cruises, kan man vælge, om man vil tilkøbe en ekstra Premium drikkepakke

Hvis man vælger at tilkøbe en drikkepakke, kan der være mange penge at spare, og man kan vælge mellem nedenstående pakker. Bemærk, at husets vin og øl er inkluderet i krydstogtsprisen.

 

  • Vin-pakkerPakke med 5, 7, 10 eller 12 forskellige vine, som vil være til rådighed i alle skibets restauranter under hele cruiset. Nedenfor ses en prisliste (MyCruise tager forbehold for ændringer):

 

  • 5 fl. vin: ca. 165 dollars
  • 7 fl. vin: ca. 220 dollars
  • 10 fl. vin: ca. 300 dollars
  • 12 fl. vin: ca. 335 dollars

 

  • Premium øl-pakke (ca. 80 kr. pr. pers./pr. dag)Et stort udvalg af importeret øl fra hele verden, fx jamaicansk og tysk øl.

 

Spiritus-pakker

Kan man bedst lide at drikke drinks, eller måske et godt glas whisky eller cognac, så er der også mulighed for det. Alle de nedenstående drikkepakker indeholder det samme udvalg af øl, som man kan finde i Premium øl-pakken samt et udvalg af spiritus. Se prisliste nedenfor (MyCruise tager forbehold for ændringer):

 

  • Premium drikkepakke (12.95 USD pr. pers./pr. dag): Et stort udvalg af blandt andet vodka, rom, gin, whisky, sherry og brandy. Læs mere her.
     
  • Top Shelf drikkepakke (15.95 USD kr. pr. pers./pr. dag): Samme udvalg af spiritus som Premium-pakken, men udvalget vil bestå af mere eksklusive spiritusmærker. Læs mere her.
     
  • Ultimativ drikkepakke (18.95 USD pr. pers./ pr. dag): Samme udvalg som de to øvrige pakker, men med ekstra, eksklusive tilføjelser, der sikrer, at alle ønsker bliver opfyldt. Læs mere her.

Udflugter

Krydstogtskibene besøger mange spændende destinationer undervejs, og skibene vil altid tilbyde forskellige udflugter lige meget hvor i verden, de lægger til. Man kan vælge at bestille udflugterne hjemmefra eller booke ombord på skibene. Læs mere om udflugter her.

 

Andre tilkøb
Ombord på skibene er der mulighed for at tilkøbe diverse behandlinger i skibets wellness-afdeling. Dette kan kun gøres ombord på skibet.

Nedenfor findes et par priseksempler (MyCruise tager forbehold for ændringer):

  • Kropsterapi fra ca. 315 dollars (130 min.)
  • Full body behandling fra ca. 380 dollars (200 min.)

 

Dette er bare et lille udsnit af de behandlinger, man kan vælge imellem. En god tommelfingerregel er, at priserne ombord generelt er meget lig de priser, vi kender hjemmefra. 

Find et krydstogt med Azamara Cruises: