Antarktis - Elephant Island

Ud for Antarktis, 885 kilometer syd for Sydamerikas sydligste punkt, Kap Horn, ligger den ubeboede klippeø Elephant Island. Øen er en del af Sydshetlandsøerne, og alt andet end en velbesøgt, overturistet feriedestination med gode shoppingmuligheder og varmt badevand. Men derimod en spændende destination med en barsk og imponerende natur med en blandning af is, klipper og antarktiske dyr.
Desuden er øen er særligt kendt for at være stedet, hvor den opdagelsesrejsende Ernest Shackleton og 28 mand søgte i land i redningsbåde efter at have mistet sit skib i det Antarktiske Ocean. 

 

Værd at se
Den spektakulære barske og uvenlige natur er seværdigheden på denne ø, som har fået sit navn efter Elefantsælerne, der kan opleves på øen sammen med pingviner.

 

Klima
Varmt tøj kan man roligt medbringe til dette møde med Antarktis og Elephant Island, hvor temperaturen befinder sig under frysepunktet i 8 måneder om året, og i sommermånederne kun lige sniger sig op på 1-2 grader.

 

Valuta
Nogen særlig valuta gør sig ikke gældende her eftersom man ikke skal forvente nogle muligheder for indkøb af nogen slags.

Klima

Top Krydstogter