Autralien - Darwin

Darwin ligger i Australien, i den nordligste del af The Northern Territory. Byen har ca. 130.000 indbyggere og er opkaldt efter naturforskeren Charles Darwin af et par engelske søfarere, der kom til byen i 1839. Darwin er i Australien kendt for at have et multikulturelt samfund med mange forskellige nationaliteter, der med en afslappet livsstil nyder byens mange kulturelle tilbud og det lækre tropiske klima.

 

Værd at se
Museum & Art Gallery of the Northern Territory formidler Darwins historie, og gør det spændende for enhver at lære om byen. Prøv bl.a. "det sorte rum", som genskaber stemningen fra Orkanen Tracy, der ødelagde over 70% af byen og slog 71 mennesker ihjel.
Nyd en gåtur på kajen "Darwin Wharf Precinct", hvor man også finder masser af lækre restauranter og barer. Dette sted var mål for japanske bomber under 2. Verdenskrig, der slog flere af byens havnearbejdere ihjel. I dag er der rejst monumenter for at minde ofrene.
Vil du gerne lære mere om Darwins rolle under 2. Verdenskrig, så er Defence of Darwin Experience - Darwins militærmuseum et spændende interaktivt museum, der er værd at besøge.
Mindil Beach er helt sikkert også værd at slå et smut forbi. Her er en fantastisk atmosfære med markeder både om dagen og om aftenen, og ikke mindst solnedgangen fra stranden er et syn værd.

 

Klima
Darwin har et tropisk klima med varme temperaturer året rundt samt en våd og en tør sæson. Den tørre sæson løber fra maj til september, og her kan man forvente høj solskin og temperaturer over 25 grader hver dag. Den våde sæson varer fra december til marts, og her er det ikke usædvanligt med orkaner. Varmt er det året rundt, men i juni, juli og august vil man opleve temperaturerne falde et par grader i gennemsnit.

 

Valuta
Australske dollars (AUD)

Klima

Top Krydstogter