Der er rig mulighed for at stifte nye bekendtskaber, når du rejser alene på et krydstogt!
Er du single, eller kan du bare godt lide at rejse alene, så skal du ikke være bange for at komme til at kede dig på et krydstogt. Uanset om du helst vil nyde livet for dig selv i en solstol med en god bog eller netop vælger krydstogt for at møde nye mennesker, så vil det være den perfekte ferieform for dig.
Krydstogter danner rammen om et fantastisk ophold i smukke omgivelser med rig mulighed for at stifte nye bekendtskaber. Nogle krydstogtsrederier gør ekstra meget for singlerejsende f.eks. byder Costa Cruises & Norwegian Cruise Line altid på gode priser, til gæster der rejser alene.
Du vælger selv, hvordan du vil tilbringe dit ophold. Du kan f.eks. nyde aftensmaden i din egen kahyt eller falde i snak med andre gæster over et glas vin på en af skibets hovedrestauranter.
Du kan glæde dig til masser af events og fælles arrangementer. Du kan f.eks. deltage i sportsaktiviteter, madlavningskurser, vinsmagning, talentshows og meget mere.
Din bagage vil være en hel del tungere, når du går i land - fyldt med mindeværdige oplevelser og fornyet energi. Ingen krydstogtskibe er ens, og nogle krydstogtskibe egner sig bedre til at rejse alene end andre.
MyCruise står derfor klar til at vejlede dig i din søgen efter det helt rigtige singlekrydstogt, så du er garanteret en vellykket ferie!