Canada - Britisk Colombia - Vancouver

I det vestlige Canada, i provinsen Britisk Columbia, ligger landets tredjestørste by Vancouver. Byen er hjemsted for 2 millioner indbyggere med en stor diversitet i befolkningen. Vancouver er fyldt med kulturelle tilbud og masser af seværdigheder, og sammen med den bjergrige natur, der omgiver byen, så er det ganske forståeligt at den gang på gang er med på listerne over de bedste steder at bo i verden. 


Værd at se

Stanley Park; byens store natur- og dyrerige park, hvor byens befolkning løbetræner, tager på picnic, bader og hvad man ellers kan finde på. Parken ligger på en halvø og er større end Central Park i New York.

Vancouver Aquarium; et fremragende akvarium med havdyr fra alle klimazoner. Akvariet ligger også i Stanley Park og kan derfor passende kombineres med en gåtur i parken.

Granville Island; er et af byens mest populære områder med masser af butikker og spisesteder, og en livlig atmosfære. 


Klima

Tempereret klima med varme somre, hvor temperaturen ligger omkring de 20 grader, og milde, men regnfulde vintre med temperaturer omkring de 5 grader. 


Valuta 

Valutaen i Canada er canadiske dollars (CAD). Vi anbefaler, at man veksler et mindre beløb hjemmefra, fx til at betale (den første) taxa. Det er muligt at hæve penge i automater (ATM), og man kan betale med kreditkort i de fleste butikker, caféer og restauranter.

 

Klima

Top Krydstogter