Columbia - Santa Marta

Sydamerikas første by, Santa Marta, befinder sig i det nordlige Columbia – perfekt placeret ud til det Caribiske hav. Byen blev grundlagt i 1525, da de spanske erobrere gik i land i Columbia, og Santa Marta bærer stadig præg af sin historiske baggrund. En stor del af byens arkitektur består af smukke gamle bygninger fra kolonitiden, men Santa Marta er dog også en moderne by fyldt med fest og farver, skønne strande og fantastisk natur.

Værd at se:

Er du til hvide sandstrande og turkisblå bølger, så bliver du ikke skuffet over Santa Marta. Byen har sin egen lille strand, der er oplagt at besøge, hvis du både vil nå at se byen og dase på stranden, men hvis du er ude efter den ultimative strandoplevelse, kan det godt betale sig at søge lidt længere væk. Nord for Santa Marta ligger Tanganga-stranden, og her kan du nyde en dejlig dag i solen eller endda tage et dykkerkursus. Du kan også hoppe på færgen og tage ud til Playa Blanca, en vidunderlig strand omkranset af gode lokale restauranter.

Er du ude efter den helt unikke oplevelse, kan det anbefales at tage til Tayrona nationalpark, der befinder sig ca. en times kørsel fra Santa Marta. Her kombineres den frodige grønne jungle med uberørte hvide sandstrande og opalblåt hav.

Kom også tæt på det autentiske Columbia i byen Minca, hvor du kan besøge kaffeplantager, bade i glasklare vandfald og møde den oprindelige befolkning, der stadig bor i området ved foden af Sierra Nevada de Santa Marta.

Du kan lære mere om Santa Marias spændende historie ved at besøge museet Museo del Oro (Guldmusset), der lokalt også går under navnet Customs House. Her kan du se keramik og guldsmykker, og du kan opleve unikke historiske fund, der kan dateres tilbage til før og under kolonitiden.

Valuta:

Den colombianske valuta kaldes colombianske pesos (COP). Der er god mulighed for at bruge kreditkort i Columbia, da det meste af landet lever meget moderne. Alle store byer har desuden hæveautomater mange steder, så du skal ikke gå langt for at finde én.

Klima

Top Krydstogter