Bahamas - Staniel Cay

Denne helt fantastisk ø er præget af kridhvide sandstrande med krystalklart, azurblåt hav. Med kun omkring 100 fuldtidsbeboere og et areal på mindre end 5 kvadratkilometer, så er dette den perfekte ferieoase. Den sjoveste og nemmeste måde at komme rundt på øen er ved at leje en golfvogn. Det er både underholdende, men giver også mulighed for at se flere ting i løbet af en dag.

 

Værd at se

Det som man bestemt bør gøre under sit besøg på Staniel Cay, er at slappe af på en af deres mange strande. Vi kan især anbefale South Beach, Pirate Trap Beach og Ho Tai Cay Beach, som alle er utrolig skønne på hver deres måde. Ingen strande på Staniel Cay er ens. Nogle har ikke så meget strand, andre det blødeste sand du kan finde og nogle er mere spændende at udforske.

Ved Compass Cay kan man få en livslang oplevelse. Her kan man komme ud og svømme med hajer. Disse hajer er harmløse, og derfor er det virkelig en vild oplevelse at komme ned i vandet til disse havdyr. Man ved ikke hvor mange hajer der svømmer i dette klare vand, men hvis bare man ikke generer dem, så gør de ingenting. Det er bestemt en oplevelse, som du ikke skal gå glip af.

Tag på en 10 minutters bådtur til Big Major Cay, hvor du kan svømme med grise. Det er en utrolig populær aktivitet og Big Major Cay modtager flere hundrede besøgende hver dag, som gerne vil svømme med disse grise. Det er virkelig en sjov og anderledes oplevelse, som du også vil kunne huske tilbage på resten af livet.

 

Valuta

Bahamian dollar (BSD)

Top Krydstogter