Bahamas - Ocean Cay

Bahamas er kendt for kridhvide strande og det turkisblå hav, der fylder hele horisonten. Nu kan du besøge MSC Cruises private ø, Ocean Cay, der tilbyder muligheden for at fordybe sig i Bahamas naturlige skønhed, samtidig med at du opnår en dybere forbindelse til miljøet og økosystemet. Du kan også komme tæt på arbejdet med at præservere koralrev og oprettelsen af forskellige arealer, hvor havdyr kan trives i deres naturlige habitat. Oplev havets vidunderlige verden på den rigtige måde, og få et utroligt indtryk – uden at efterlade et aftryk.

Værd at se
For ikke at skade det skrøbelige økosystem byder Ocean Cay ikke på traditionel motoriseret vandsport. I stedet lægges der op til, at du skal nyde havet på en naturlig måde, der ikke forstyrrer sine omgivelser. Dette inkluderer bl.a. stand up paddle og kajakker såvel som områder, hvor du kan snorkle og opleve marinelivet helt tæt på. Du kan også tage med en dykkerinstruktør ud og dykke med ilt, hvis du er ude efter det helt store haveventyr.      

På øens nordligste punkt finder du, udover en uforlignelig udsigt, Ocean Cays luksuriøse spa. Dette unikke spakoncept er skabt specifikt til Ocean Cay og er beregnet til at give gæsterne en oplevelse, der adskiller sig fra MSC Aurea Spa, der findes ombord på MSC´s skibe. Konceptet vil, ligesom resten af øen, støtte op omkring MCS´s forpligtelser overfor miljøet, og der bliver derfor kun benyttet naturlige produkter i spaen. Ud over at tilbyde mange forskellige former for massage og skønhedsbehandlinger, kan du også dyrke fitness og yoga, mens du nyder de vidunderlige omgivelser.

MSC byder på underholdning for hele familien på Ocean Cay. Besøg Seakers Family Cove – et paradis for børn og barnlige sjæle, der består af en lavvandet lagune og en smuk sandstrand, der er perfekt til sjov og leg. MSC tager sikkerheden meget alvorligt, så der er livreddere på alle strandene. Der bliver også arrangeret sjove aktiviteter som sandslotskonkurrence, dragebygning og skattejagt, så der er altid noget nyt at finde på. Tæt på Seakers Cove finder du Seakers Food Court, hvor der er en lækker buffet med klassiske amerikanske retter.

Efter en dag fyldt med aktiviteter må du ikke gå glip af aftenunderholdningen. Solnedgangen over havet er en oplevelse i sig selv, men derudover præsenteres du også for et utroligt lysshow, der kan opleves ved baren eller fra stranden, hvis du foretrækker en mere afslappet atmosfære.

Klima

Top Krydstogter