Kenya - Mombasa
Mombasa er Kenyas ældste by og kan dateres tilbage til 900 e.v.t. Derudover er det også Kenyas næststørste by, der har status som en ekstra hovedstad. Mombasa har været kastebold mellem mange kulturer, siden byen første gang blev forstyrret af europæere, da Vasco de Gama fik en kold modtagelse i 1498. Dette giver især udslag i byens arkitektur, der er en farverig smeltedigel af forskellige kulturer og stilarter.
Det moderne Mombasa er en charmerende blanding af Indien, Arabien og Afrika, der kan gøre enhver turist rundtosset, og derudover er byen fyldt med seværdigheder og skønne sandstrande.
Værd at se:
Mombasa er kendt for sine smukke kyster fyldt med dejlige strande. Her er der masser af aktivitetsmuligheder – både til lands og til vands. Du kan leje en båd og tage ud og fiske, svømme blandt delfiner eller snorkle og dykke ned til de smukke koralrev. Er du klar på mere action-prægede aktiviteter, kan du også både sky-dive eller dyrke faldskærmsudspring. Lidt mere afslappende er det på golfbanen. Mombasa har tre meget populære baner lige i nærheden.
Mombasas mest populære seværdighed er Fort Jesus, der blev bygget af portugiserne i 1593, og i dag er på UNESCOs verdensarvsliste. Fortet har skiftet hænder ikke mindre end ni gange mellem 1631 og 1870´erne, hvilket afspejler sig på fortets mure, der er overtegnet med graffiti på mange forskellige sprog – som en palimpsest over Mombasas historie.
Fortet har også et museum, der har en stor samling af fund fra de 42 portugisiske krigsskibe, der sank ud for Mombasa i 1697.
Nord for Fort Jesus ligger den gamle by, der er fyldt med snævre gyder med victorianske bygninger, der er pyntet med orientalsk-inspirerede balkoner og døre i Zanzibars stil. Områdets charmerende stilforvirring har fået en opdatering i nyere tid, og rundt om i gaderne finder du nu hyggelige butikker og fine små caféer. Der er flere gamle moskeer fra middelalderen i den gamle bydel. Den ældste er Mandhry moskeen fra 1570, der er et godt eksempel på Swahili arkitektur, der kombinerer den elegante arabiske stil med de smukke afrikanske geometriske mønstre.
Valuta:
Den kenyanske valuta kaldes schilling (KES). Du kan veksle eller hæve i de største byer, og nogle steder kan du også betale med dollars – selvom det ikke anbefales, da du får en dårlig kurs. I nogle butikker og restauranter kan du betale med Visa og MasterCard, men du skal ikke regne med det.
Klima












Top Krydstogter
Afrejsehavn | {{value}} | |||
---|---|---|---|---|
{{departure_ports[rowIndex]['url']}} * {{departure_ports[rowIndex]['name']}}{{departure_ports[rowIndex]['name']}} | {{data['price']}} {{data['price']}} |
No Results
Priser er per person og baseret på 2 personer i kahytten.
Priser og ledighed opdateres flere gange om dagen direkte fra rederiernes systemer, og MyCruise tager forbehold for fejl og udsolgte rejser.