Indonesien - Jakarta

På øen Java finder du Jakarta, Indonesiens nuværende hovedstad. I april 2019 blev det annonceret, at Jakarta ikke længere skal være hovedstaden i Indonesien pga. overbefolkning, og da byen er ved at synke i havet. De mange mennesker til trods, er Jakarta et spændende sted at besøge med sine store kontraster – fra moderne storby til gamle traditioner – for ikke at tale om den fantastiske indonesiske mad.

Værd at se:

Det moderne Jakarta er en farverig og multikulturel by. Her finder du brede boulevarder, skove af skyskrabere og monumenter af marmor og glas. Har du lyst til at shoppe, er der masser af muligheder i Jakarta. Der er massevis af shopping-centre spredt rundt omkring i byen, og i den sydlige del af byen finder du de største af dem.

Hvis du er madelsker, er du kommet til det rette sted. Jakarta bugner af skønne restauranter, hvor du kan prøve det traditionelle indonesiske køkken. Glæd dig til specialiteter med fisk, skaldyr, kokosmælk, bananer og friske grøntsager. Skulle du have lyst til andre køkkener end det indonesiske, så er der nok med tilbud i det multikulturelle Jakarta.

Er du kunstelsker, skal du besøge galleriet Taman Ismail, som fremviser både moderne og traditionelle indonesiske kunstnere. Du kan også tage forbi Museum Gajah og lære mere om, hvordan den indonesiske kultur har forandret sig gennem årene.

Har du bedre tid kan du slå et småt forbi Miniature Park, hvor du kan se flotte gamle bygninger og huse fra Indonesien. Parken kan sammenlignes lidt med Den Gamle By i Århus og fremviser huse fra forskellige områder af Indonesien samt et museum med forskellige nationale folkedragter, håndværk og kunst. Der findes også en svævebane, så du kan se hele parken oppefra.

Valuta:

Den indonesiske møntfod hedder rupiah (IDR). Du kan med fordel medbringe USD og EUR og veksle Indonesien, og du kan også betale med kreditkort i de fleste større restauranter og butikker. Du kan finde hæveautomaterne i de større byer.

Klima

Top Krydstogter