Fra Southampton til Boston inkl. Færøerne, Island & Grønland

Varighed: 20 nætter | Skib: Caribbean Princess

Dato: 4. til 24. august 2028

Se priser og kahytter
Fra 36.995,-
Pris per person / indvendig kahyt

Prisen inkluderer

→ 18-nætters krydstogt - inkl. helpension

→ 2 overnatning i Boston

→ 1-dags Hop-on Hop-off busbillet i Boston

→ Fly t/r inkl. bagage

→ Transport fra London lufthavn til Southampton

Glæd jer til storslåede naturoplevelser på denne unikke krydstogtrejse på Nordatlanten. Ombord på Caribbean Princess rejser I komfortabelt fra Southampton via Skotland, Shetlandsøerne og Færøerne videre til Islands vulkanske landskaber, grønlandske fjorde og Newfoundlands vilde kystnatur til Boston. Undervejs venter dage med havudsigt, roligt skibsliv og nye horisonter, mens landgangene åbner for oplevelser blandt fjelde, vandfald, historiske havnebyer, grønlandske bygder og dramatiske kyststrækninger.

Et af rejsens store højdepunkter er den sceniske sejlads gennem Prins Christianssund, hvor I fra dækket kan opleve fjelde, gletsjere, vandfald og isbjerge i et af Grønlands mest betagende farvande. Rejsen rundes af med en kort storbyoplevelse i Boston, hvor et inkluderet Hop On Hop Off-pas giver jer en nem introduktion til byens historiske kvarterer. En rejse for jer, der ønsker store naturoplevelser, trygge rammer og følelsen af at komme langt ud i verden – uden at pakke kufferten om undervejs.

Rejseplan

Dag 1 – Fly fra København → London

I Southampton venter Caribbean Princess, som bliver jeres flydende hotel de kommende uger.

Dag 2 – Til søs – god tid til at falde til ombord

Den første hele dag til søs giver jer tid til at lande i rejsens rytme. Nyd morgenmaden i roligt tempo, lær skibet at kende og find jeres favoritsteder ombord.

Dag 3 – Invergordon – Det Skotske Højland med mulighed for historiske udflugter

Tæt på skibet kan I gå på opdagelse blandt byens kendte murals, besøge Invergordon Museum, slentre gennem High Street eller tage turen mod Cromlet Hill Viewpoint og Saltburn Woodland Walk.

Dag 4 – Lerwick – Shetlands rå kyster, økultur og nordatlantiske historie

Her mærker I for alvor Nordatlanten i landskabet, klimaet og byens maritime atmosfære. Fra havnen kan I opleve Lerwick Waterfront, Commercial Street, Fort Charlotte, Lerwick Town Hall, Shetland Museum & Archives, The Lodberries og Clickimin Broch.

Dag 5 – Runavik – Færøernes grønne fjelde, bygder og dramatiske udsigter

I dag anløber Caribbean Princess Runavik på Færøerne. Her møder I et landskab med stejle fjelde, grønne skråninger og små bygder, hvor vejret og lyset hurtigt kan ændre stemningen.

Dag 6 – Til søs mod Island – Nordatlanten som rejseledsager

Efter dagene i Skotland og på Færøerne fortsætter rejsen mod Island. Dagen til søs giver plads til ro, udsigt og gode stunder ombord.

Dag 7 – Akureyri – Nordislands vandfald, vulkanske landskaber og geotermiske natur

Vil I ud i den islandske natur, kan der tilkøbes udflugter til Goðafoss-vandfaldet, Lake Mývatn, Dimmuborgir, Námaskarð, Mývatn Nature Baths, hvalsafari fra Akureyri eller Laufás Turf Houses.

Dag 8 – Ísafjörður – Vestfjordenes afsides skønhed og maritime sjæl

Dagens anløb er Ísafjörður, hvor skibet ligger fra kl. 07.00 til 17.00. Byen ligger smukt mellem fjelde og fjord, og stemningen er præget af Islands maritime historie og Vestfjordenes mere afsides karakter.

Dag 9 – Reykjavík – Islands hovedstad og porten til Den Gyldne Cirkel

Fra havnen kræver de fleste byoplevelser transfer eller taxi for egen regning, men til gengæld venter en hovedstad med farverige huse, moderne arkitektur og udsigt mod hav og fjelde. 

Dag 10 – Til søs – kurs mod Grønlands kyster

Efter Island fortsætter rejsen vestpå mod Grønland. Dagen til søs giver tid til at samle indtrykkene fra Islands fjorde, vandfald og vulkanske landskaber, mens nye naturoplevelser venter forude.

Dag 11 – Prins Christianssund – scenisk sejlads mellem fjelde, is og fjorde

Der er ingen landgang denne dag, og oplevelsen nydes fra skibet. Fra dækket kan I følge fjordlandskabet med stejle fjelde, gletsjere, vandfald, isbjerge og små fjerntliggende bosættelser. Hold også øje med dyreliv undervejs.

Dag 12 – Nanortalik – sydgrønlandsk byliv omgivet af fjelde og fjorde

I gåafstand fra skibet kan I opleve Nanortalik Open Air Museum, Nanortalik Church, havnefronten, Old Colonial Harbour, bymidten, lokale kunsthåndværksbutikker og udsigtspunkter mod Tasermiut Fjord.

Dag 13 – Qaqortoq – grønlandsk kultur, kunst og fjordlandskaber

I gåafstand kan I opleve bymidten, Stone & Man-skulpturerne, Qaqortoq Museum, Mindebrønden, Our Saviour’s Church, havnefronten, Great Greenland Furhouse og Greenland Sagalands. 

Dag 14 – Til søs fra Grønland – tid til at fordøje de store naturoplevelser

Efter dagene i Grønland venter en rolig dag til søs. Det er en oplagt dag til at fordøje indtrykkene fra fjorde, is, grønlandske byer og den særlige stilhed, der kendetegner rejsen gennem dette område.

Dag 15 – Over Nordatlanten – skibsliv, havudsigt og afslapning

Rejsen fortsætter over Nordatlanten, og endnu en dag til søs giver plads til at nyde tempoet ombord. Her kan I lade dagen forme sig efter humør: måske en stille morgen med kaffe og havudsigt.

Dag 16 – Corner Brook – Newfoundlands kystnatur og grønne dale

Flere oplevelser kræver transfer eller taxi for egen regning, bl.a. Corner Brook Stream Trail, Captain James Cook Historic Site, Corner Brook Museum & Archives, Margaret Bowater Park, Downtown Corner Brook og Glynmill Inn Pond.

Dag 17 – Til søs mod USA’s østkyst

Efter besøget på Newfoundland fortsætter skibet mod USA’s østkyst. Dagen til søs giver jer tid til at skifte tempo efter de mange naturoplevelser i Skotland, Færøerne, Island, Grønland og Canada.

Dag 18 – Sidste dag til søs på Caribbean Princess

Dette er den sidste hele dag ombord på Caribbean Princess. Nyd morgenens havudsigt, tag jer tid til de steder på skibet, I holder mest af, og lad rejsen falde på plads efter de mange skiftende landskaber.

Dag 19 – Ankomst til historiske Boston – helt uden jet-lag

Efter morgenmad går I fra borde, og transfer til hotellet foregår for egen regning. Dagen byder på en afsluttende storbyoplevelse med inkluderet 1-dags Hop On Hop Off-pas, så I nemt kan få et indtryk af byen.

Dag 20 – Sidste glimt af Boston og hjemrejse

I har den sidste tid i Boston til egne oplevelser, inden turen går mod lufthavnen. Måske frister en rolig gåtur, en kop kaffe i byen eller et sidste kig på Bostons historiske kvarterer.

Dag 21 – Hjemkomst efter store Nordatlantiske eventyr

I ankommer hjem efter en stor rejse gennem Skotland, Færøerne, Island, Grønland, Canada og USA.

Download fuldt dagsprogram

Højdepunkter

Islands dramatiske natur

Oplev Island fra sin mest storslåede side med vandfald, vulkanske landskaber og geotermisk natur. Fra Akureyri og Ísafjörður til Reykjavík venter både stemningsfulde byer og mulighed for udflugter til blandt andet Goðafoss, Dynjandi, Den Gyldne Cirkel og Den Blå Lagune.

Grønland mellem fjorde og is

Grønland viser sig fra sin mest betagende side med fjelde, gletsjere, vandfald og isbjerge. Sejl gennem Prins Christianssund, og oplev siden sydgrønlandsk byliv i Nanortalik og Qaqortoq, hvor farverige huse, lokal kultur og dramatiske fjordlandskaber sætter scenen.

Newfoundlands vilde kystnatur

I Corner Brook møder I Newfoundlands grønne dale og rå kystlandskaber. Gå på opdagelse i området omkring byen, eller vælg en udflugt til blandt andet Gros Morne National Park, Bay of Islands eller Humber Valley – en flot finale på rejsens store naturoplevelser.


Skibsinformation

caribbean-princesscaribbean-princess

Caribbean Princess

Caribbean Princess hører til i sin egen skibsklasse, Caribbean-klassen. Det populære krydstogtskib blev søsat i 2004 og har siden da, sejlet flere millioner kilometer, men gennemgik i 2019 en omfattende makeover.

I dag byder Carribean Princess på opdaterede kahytter, nye restauranter, en opgradering af den børnevenlige Reef Splash Zone og meget mere. Carribean Princess er med én større renovation klar til at give et fantastisk ophold, der sjældent vil blive glemt.

Caribbean Princess huser otte boblebade og fem forskellige swimmingpools inkl. en børnepool ude på det store soldæk. Her kan man tage en dukkert i det friske ferskvand, drømme sig væk i en af de velpolstrede solsenge eller nyde en tropisk drink i udendørsbaren.

Læs mere om skibet

Priser

 

4. august 2028

Indvendig 36.995,-
Udvendig 37.995,-
Balkon 44.995,-

Frapris er pr. person, ved to personer i kahytten. Kontakt os for præcis singletillæg.


Har du nogen spørgsmål eller vil du bestille rejsen?

Udfyld felterne herunder – så kontakter vi dig.

{{errors.join(', ')}}
{{errors.join(', ')}}
{{errors.join(', ')}}
{{errors.join(', ')}}
{{errors.join(', ')}}
{{errors.join(', ')}}
{{errors.join(', ')}}

OBS! Vi kan se, at du benytter Internet Explorer!

Vi anbefaler, at du i stedet benytter Google Chrome, Microsoft Edge eller Firefox som browser/internetlæser, da vores nye site desværre ikke virker med Internet Explorer.

Du er meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 22 59 59 - eller sende en mail på [email protected]