Honduras - Roatan

Den idylliske palme-ø Roatan befinder sig 65 km ud for Honduras´ nordlige kyst og er den største af de tre Bay Islands. Øen er intet mindre end et ægte tropisk paradis, der er omgivet af verdens næststørste koralrev. Strand og vand er uden tvivl den største attraktion på Roatan, men der er også flere ganske livlige byområder og et spændende dyreliv at udforske.

Værd at se:

Er du til vandsport, så er du kommet til det helt rigtige sted. Roatan er et overflødighedshorn af muligheder, uanset om du er til aktiviteter over eller under havoverfladen. Der arrangeres ture med guider ud til revet, men du kan også sagtens både snorkle og dykke på egen hånd. Derudover kan du både sejle med katamaran, bananbåd, jetski og dyrke parasailing. Ved Anthony's Key Resort kan du også svømme med delfiner, og det er en helt unik oplevelse at komme helt tæt på disse legesyge dyr.

Roatans største by hedder Coxen Hole og befinder sig tæt på havnen. Her finder du det største udvalg af butikker og restauranter på øen. Søger du efter en lidt mere afslappet atmosfære, kan du tage til byen West End, der ligger få km fra West Bay. Her er der også gode butikker og barer, og stemning er tilbagelænet og hyggelig.

Hvis der er nogen, der kender til en afslappet stemning, så er det de mange dovendyr, der hænger ud ved French Cay. Dyrene er forældreløse, der er reddet fra fastlandet og har fået et nyt hjem her på Roatan. Selvom de er langsomme, kan de være uhyre svære at få øje på, og der kan gå helt sport i, hvem der først kan spotte et dovendyr. Nemmere at få øje på er de små kapucineraber, der suser rundt mellem træerne og ikke er spor bange for at komme tæt på. Vær dog forsigtig – for de er nogle slemme små lommetyve.

Roatan har en fortid som vaskeægte pirat-ø - og hvor der er pirater, er der rom. Tag til West Bay og besøg Roatan Rum Company, hvor de voksne kan få smagsprøver på lokalt produceres rom, og børnene kan spise lækre romkager. Den fantastiske panoramaudsigt fra udkigsposten, ved navn Rum Point, er bestemt også turen værd.  

Valuta:

I Honduras bruger man Lempira (HNL) som Valuta, men man kan næsten altid betale med dollar, selvom man skal regne med at få byttepenge tilbage i den lokale valuta. De fleste restauranter og store butikker tager derudover mod kreditkort.

Klima

Top Krydstogter