De Amerikanske Jomfruøer - St. Croix - Frederiksted

Denne fine by på øen St. Croix er planlagt efter et gittermønster, og det er derfor utrolig nemt at finde sin vej igennem byen. Frederikssted har færre end 1.000 indbyggere, men der bor næsten 10.000 mennesker på hele den vestlige side af St. Croix, så byen er utrolig livlig med mange fra hele området, som kommer for at handle og nyde de skønne gader og kulturen. Byen bliver af de lokale kaldt ”Freedom City”, idet Frederikssted var byen, hvor de dansk-vestindiske slaver blev frigjort.

 

Værd at se

Besøg Fort Frederik der blev bygget for at beskytte byen mod piratangreb og rivaliserende politiske magter. Fortet er opkaldt efter den danske Kong Frederik d. 5., der i 1754 købte de dansk-vestindiske øer. Fort Frederik huser i dag et museum, som fortæller om Frederikssteds historie og kultur. Det er et utrolig spændende museum og en interessant lokation at gå rundt på, hvor man får et rigtig godt indblik i historien og selve fortet.

Et besøg i Sankt Patricks Katolske kirke er også et must. Kirken blev bygget i 1840’erne og er en vigtig historisk bygning i byen. Den blev bygget sammen med byens folkeskole, Customs house, apotek og mange flere bygninger i byen. Mange af disse bygninger er desværre blevet forældet og faldet i ruiner under flere store storme og orkaner. Det er bestemt turen værd at gå igennem byen og beundre de forskellige bygninger.

Ønsker du at udforske øen endnu mere så bør du tage turen til Estate Mount Washington Plantation, som er en enormt skøn ruin, som er dækket med mange buske, træer og diverse flora. Ruinen ligger nord for Frederikssted, og derfor er det nødvendigt at tage derop med en taxa, men det er virkelig turen værd. Desuden er det ikke kun ruiner man finder her, hovedhuset ligger også ved området, og kan beundres udefra og giver megen historie til området. Bestemt en anbefaling fra os til dig.

 

Valuta

Amerikanske dollars (USD)

Klima

Top Krydstogter