Middelhavet : Barcelona (Spanien)
img priceGuarantee
70 22 59 59
Ring eller skriv for forespørgsel eller booking.
Vores telefoner er åbne mandag - torsdag kl. 9-17, fredag 9-16.30 og lørdag 10-14.

Spanien - Barcelona

Destinationer & havne

Barcelona er Spaniens næststørste by med 1.6 millioner indbyggere. Byen er hovedstad i Catalonien, og ligger på den charmerende spanske Costa Brava kyst ud til Middelhavet, og er forståeligt en af Europas mest populære rejsedestination. Barcelona tilbyder både gode badestrande, hyggelige havneområder, lækre restauranter, ideelle muligheder for shopping på La Rambla, store sports begivenheder og ikke mindst enestående arkitektur med Antoni Gaudí som frontmand.


Værd at se

En slendretur ned ad La Rambla, hvor man kan kigge i de mange flotte butikker eller nyde lidt tapas på en af de mange fortovscafeer. Gaden er et spøjst mix af et livligt forretningsliv, spansk madkultur samt gøglere, som lokker turister til med de skøreste kostumer og kreative opvisninger.

La Sagrada Familia. En fascinerende kirke, som endnu ikke står færdigbygget, men som i mange år været baggrund på de fleste postkort fra Barcelona. Kirken tårner højt mod himlen som et eksempel på Antoni Gaudis unikke arkitektur, og betragtes af mange som hans absolutte mesterværk.
Er man vild med sport bør man besøge F.C. Barcelonas enorme stadion Nou Camp, hvor et af verdens bedste fodboldhold underholder knap 100.000 mennesker per kamp. 

 

Klima

 Barcelona har et typisk middelhavsklima med varme og tørre somre med gennemsnitstemperaturer omkring de 20-25 grader, og milde fugtige vintre med gennemsnitstemperaturer omkring de 10 grader.


Valuta

Valutaen i Spanien er euro (EUR). Vi anbefaler, at man veksler et mindre beløb hjemmefra, fx til at betale taxa og bus. Det er muligt at hæve penge i automater (ATM), og man kan betale med kreditkort i de fleste butikker, caféer, restauranter.


Rejseguides

http://www.barcelona-tourist-guide.com/
http://www.barcelona.dk/
http://politiken.dk/rejser/turengaartil/europa/spanien/barcelona/

Destinationer
Havneinformation
Hoteller før/efter krydstogt

Priser er per person og baseret på 2 personer i kahytten.
Priser og ledighed opdateres flere gange om dagen direkte fra rederiernes systemer, og MyCruise tager forbehold for fejl og udsolgte rejser.

Spanien - Barcelona

 

Hvor lægger skibet til?

Krydstogtskibene ligger til i Barcelonas havn som ligger for foden af berømte ’Las Ramblas’, og derfor er der heller ikke langt til byens centrum.

 

Adresse:

  Barcelona Cruise Terminal 

   Adossat Quay

  Moll de les Drassanes, 31

  08038 Barcelona

 

Transport til lufthavn og centrum

Taxa

  • Fra Barcelona lufthavn til krydstogtterminalen: ca. €40-45
  • Fra krydstogtterminalen til Barcelonas centrum: ca. €10
  • Fra Barcelonas lufthavn til Barcelonas centrum: ca. €25

 

Vil du forlade terminalen med taxa, finder du en taxaholdeplads lige ude foran terminalbygningens udgang.

 

Metro/bus

Det kan sagtens lade sig gøre at komme fra lufthavnen til krydstogt terminalen med offentlig transport,   men man skal dog være forberedt på at skifte et par gange undervejs:
Tag Aero-bussen fra lufthavnen til Placa Catalunya, derfra tager du metroen til Drassanes og går 5 minutters til Christopher Columbus monumentet. Herfra tager du så den blå shuttlebus (se punktet) til krydstogtsterminalen.

 

Transfer/Shuttle

Der går blå shuttlebusser, bl.a. ”T3 PORTBUS” (det står på bussens display foran), mellem krydstogts-terminalerne til Christopher Columbus monumentet, som ligger et minuts gang fra La Rambla. Denne busservice koster to euro for en enkelbillet og tre euro for en tur/retur billet (billetten kan kun købes med kontanter).

Man kan vælge at tilkøbe rederiernes transfer, som transportere en fra lufthavn til havn- og tilbage igen efter cruiset. Kontakt MyCruise for nærmere information.
Privat transfer eller ’shuttle service’ kan også arrangeres fra alle lufthavne til de fleste hoteller.

MyCruise kan være behjælpelig med at booke din transfer eller shuttle hvis du har booket dit hotel via os. Vi tilbyder ikke transfer fra hotel til havne, men personalet på dit hotel kan hjælpe med at bestille taxa eller shuttle.

 

Offentlig transport

Fra Christopher Columbus monumentet (se transfer/shuttle) ligger metrostationen ’Drassanes’ fem min. gang væk. Når først man er ved en metro, så har man forbindelse til hele byen, og en enkeltbillet koster to euro.
Hvis man skal være nogle dage i Barcelona, og ved, at man kommer til at bruge metroen hyppigt, kan det betale sig at købe en T10 billet som gælder for 10 ture (dog ikke på de førnævnte T3 busser). Denne billet
koster 9.80 euro, og kan derfor i den grad svare sig økonomisk.

 

Opbevaring af bagage

Der er ingen bagageopbevarings faciliteter i krydstogtshavnen. Dog findes der nogle steder rundt omkring i byen man kan bruge, nedenfor ses en oversigt over disse.
 

 - Barcelona lufthavn fra 4.22 euro for 24 timer.
 - Sants Togstation fra 4.50 euro for 24 timer
 - Barcelona Nord bus station fra 5.50 euro for 24 timer

 

Parkering

Der findes en parkeringsmulighed, til særlige priser, for krydstogts passagerer tæt ved terminalen. Parkeringen koster €38.90 for 5 dage parkering, og derefter koster det yderligere €7.50 per dag.

 


Spanien - Barcelona

3* Hotel

 

Rialto Hotel
Carrer de Ferran, 40-42
City Center
Barcelona 08002 Spain

 

Hotel Gaudi
Nou De La Rambla, 12
Las Ramblas
Barcelona 08001 Spain

 

NH Master
València, 105-107
Eixample
Barcelona 08011 Spain

 

4* Hotel

 

H10 Casanova
Gran Via de Les Corts Catalanes 559
Eixample
Barcelona 08011 Spain

 

Acevi Villarroel
Calle Villarroel 106
Eixample
Barcelona 08011 Spain

 

Petit Palace Barcelona
Carrer de Roger de Lluria, 21
Eixample
Barcelona 08010 Spain

 

5* Hotel 

Eurostars Grand Marina
Moll de Barcelona s/n
Barcelona 08039 Spain

 

W Barcelona
Plaça de la Rosa dels Vents 1
Barcelona 08039 Spain

 

Renaissance Barcelona
Calle Pau Claris 122
City Center
Barcelona 08009 Spain