OBS! Vi kan se, at du benytter Internet Explorer!
Vi anbefaler, at du i stedet benytter Google Chrome, Microsoft Edge eller Firefox som browser/internetlæser, da vores nye site desværre ikke virker med Internet Explorer.

Du er meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 22 59 59 - eller sende en mail på [email protected]

Mozambique - Pomene

Velkommen til Pomene Bay, der befinder sig på den sydlige del af Mozambiques kystlinje ud for Madagaskar. Pomene er et at de smukkeste steder i Mozambique, og her er der dømt velvære og afslapning for alle besøgende. I Pomene føler du dig hensat til et eventyrland med kilometervis af de skønneste strande, mangrovetræer der ser ud som om de flyder på havoverfladen og tropiske fugle overalt.

Værd at se
Pomene skal opleves for sin utrolige og uspolerede natur, der hurtigt får dig til at glemme hverdagens stress og jag. Det er oplagt at tilbringe dagen på stranden, og der er muligheder for oplevelser på hesteryg, på ryggen i sandet eller under havoverfladen. Bugten bugner med uudforskede koralrev og massevis af farverige fisk, så det er et paradis for enhver, der kan lide at snorkle og dykke.

Skulle du have lyst til at udforske området omkring Pomene Bay, bliver du bestemt ikke skuffet. Bugten er en del af Pomene-reservatet, der beskytter kysten og dyrelivet både på land og i havet. Du kan især beundre de smukke mangrovetræer, der er et af områdets kendetegn, og hvis du holder øjnene åbne støder du måske på en skildpadde, eller du får øje på én af de mange fugle, der lever i reservatet.

Du skal ikke forvente at finde et byområde i Pomene. Det befolkede område består mest af hoteller og charmerende palmehytter, hvor lokalbefolkningen bor. Du kan dog stadig finde dig et sted at købe kolde drikkevarer, og de lokale byder gerne på en smagsprøve på de traditionelle madretter, der spises i området. I det hele taget er stemningen i Pomene gæstfri og imødekommende, og uanset hvordan du tilbringer tiden her, er du garanteret en mindeværdig oplevelse.

Valuta
Den lokale valuta i Mozambique hedder Metical (MZN). Der er generelt gode muligheder for at finde hæveautomater i landet, da de findes i alle de større byer – dog må du forvente, at der i de mindre byer kun tages imod kontanter. Bemærk, at hæveautomaterne typisk tager mod Visa, men ikke MasterCard. Du kan veksle udenlandsk valuta i bankerne.

Klima

Top Krydstogter