Guatemala – Livingston

Livingston i Guatemala er en lille by på omkring 18.000 indbyggere, og det er en virkelig charmerende og hyggelig by, som ligger lige ud til det Caribiske hav. Livingston er kendt for deres usædvanlige miks af forskellige kulturer og etniciteter, og derfor er det også en virkelig spændende by at besøge. Leder du efter et tilflugtssted, som ligner paradis, så er det Livingston, som du bør tage til.

 

Værd at se

Livingston byder på mange flotte naturoplevelser, og en af disse er vandfaldet Seven Alters. En helt spektakulær naturoplevelse, som ligger omkring 45 minutters vandretur fra Livingston. Vandet løber igennem 7 platoer i skoven og ender i en blågrøn sø, der er omgivet af frodig, grøn skov. Det er en rigtig afslappende og rolig oplevelse at være her. Det er bestemt en god måde at tilbringe et par timer i Livingston.

Udover Seven Alters er der også Rio Dulce, der er en stor og fantastisk naturskøn rute at tage på.  Det er en lang flod, hvor man sammen med de lokale tager afsted på en båd og oplever de skønne stop med udsøgt natur undervejs, samtidig med at de lokale fortæller historier og deler viden om området.

Slap af på Playa Blanca, som er den flotteste strand i Livingston. Her er der liv og glade dage til den helt store guldmedalje. Stranden byder på hvidt sand og klart havvand. Her kan du bestemt få ladet dine batterier op igen og finde den indre ro, der kan være svær at få i den travle hverdag.

 

Valuta

Guatemalansk quetzal (GTQ)