Angola - Luanda

Besøg Luanda – en by i rivende udvikling. Angolas hovedstad er også landets største by, og med sin centrale beliggenhed ved Atlanterhavet er den Angolas vigtigste havneby. Luanda er en by fyldt med kontraster – fra traditionelle kolonibygninger i den gamle bydel Baixa, til de høje skyskrabere i den nye del, Cidade Alta, der har givet Luanda tilnavnet Afrikas Manhattan. Alt i alt er Luanda et rejsemål, der kan imødekomme ethvert ønske om sol, strand og spændende kulturmøder.

Værd at se:

Bugten og den syv km lange landtunge, kaldet Island of Luanda, er et område fyldt med liv og glade dage. Hvor mange hovedstæder kan prale af at have en 7 km lang strand to minutter væk fra centrum? Her er der restauranter, butikker, gode steder at bade, jogge og fiske. Nyd den gode blanding af afrikanske traditioner blandet med europæisk inspiration.

Luanda er en by, hvor horisonten er under konstant forandring. Overalt skyder nye bygninger frem, og Luanda er da også godt på vej til at blive én af Afrikas mest internationale byer. Gaderne myldrer dog stadig med lokale sælgere, der er en del af den afrikanske levemåde og ånd. Her kan du både købe frugt, fisk og frisk brød men også håndværk. Der er også flere markeder, der bugner af lokalt producerede varer, kunst og souvenirs.

Det lokale køkken i Angola er et resultat af påvirkning fra både Portugal og Brasilien, men mest af alt er det traditionel afrikansk mad, du får serveret. Maden er smagfuld og fuld af friske råvarer, og hvis du har tendens til en sød tand, må du ikke gå glip af de søde ristede bananer med jinguba.

Valuta:

Valutaen hedder Kwanza (AOA), og du skal være opmærksom på, at det ikke er tilladt at tage Kwanza ud af landet. Amerikanske dollars er gangbar valuta de fleste steder, og man kan veksle både i banker og på gaden. Det er de færreste hæveautomater som tager imod udenlandske kreditkort.

Top Krydstogter