Madagaskar - Tolagnaro
Tolagnaro også kendt som Tôlanaro eller Fort Dauphin er den dejligste afsides havneby, du kan tænke dig. Byen et sandt ferieparadis omringet af uforlignelig natur og de skønneste sandstrande. Tolagnaro blev, under navnet Fort Dauphin, den første franske bosættelse på Madagaskar, og resterne af fortet Flacourt kan stadig besøges. Derudover er det dog den smukke natur og det lokale dyreliv, der er områdets største attraktioner.
Værd at se:
Madagaskars natur er helt bogstavelig talt uforlignelig, for mange af de dyr og planter, du møder på øen, kan ikke findes nogen andre steder i verden. Heldigvis er der mange steder at nyde dem i Tolagnaro, uanset om du vil gøre det på egen hånd eller sammen med en guide. Området byder både på naturreservater og mange gode trekking-muligheder, som en tur op ad bjerget Saint Louis eller til den berømte sø Amparihy, om hvilken legenderne siger, at den oprindelige befolkning, der boede ved søen, blev forvandlet til krokodiller.
Vil du helt tæt på naturen, er der således flere steder, du med fordel kan besøge. Kun 7 km væk fra Tolagnaro ligger reservatet Nahampaona, der er et vidunderligt fredeligt sted fyldt med små søer, brusende vandfald og et utal af sjældne dyr som fx den dansende sifaka-lemur.
I Andohahela park er der endnu flere lemurer – helt op til 15 forskellige arter - der boltrer sig i den frodige regnskov. I parken, der er på UNESCOs verdensarvsliste, mødes du af den liflige duft af vanilje, mens du går gennem den frodige regnskov, hvor de vilde orkideer gror frit.
Tolagnaro er et paradis for alle vandhunde. Hele kysten er fyldt med dejlige strande, der er kendt for deres lune vand og fantastiske bølger. En af de bedste strande er Libanona beach, der ligger lokalt i selve byen. Libanona er det perfekte sted at surfe og er et yndet sted blandt både lokale og turister. Foretrækker du en mere afsides strand, kan du tage til Lokaro beach, der er indbegrebet af det perfekte åndehul. Du kan kun komme til stranden ved at sejle eller vandre langs Shipwreck beach, men det er også umagen værd, for så får du stranden helt for dig selv – bortset fra de lokale fiskere, der med glæde vil sælge dig krabber, østers og hummere, de lige har hevet op af havet.
Valuta:
Valutaen i Madagaskar hedder madagaskisk ariary (MGA). Det anbefales, at man medbringer USD og EUR som valuta, da det ikke er muligt veksle madagaskiske ariary hjemmefra. I de fleste store byer kan du finde hæveautomater og her er det også muligt at betale med USD og EUR. Visa og MasterCard kan også benyttes som betalingskort flere steder.
Klima












Top Krydstogter
Afrejsehavn | {{value}} | |||
---|---|---|---|---|
{{departure_ports[rowIndex]['url']}} * {{departure_ports[rowIndex]['name']}}{{departure_ports[rowIndex]['name']}} | {{data['price']}} {{data['price']}} |
No Results
Priser er per person og baseret på 2 personer i kahytten.
Priser og ledighed opdateres flere gange om dagen direkte fra rederiernes systemer, og MyCruise tager forbehold for fejl og udsolgte rejser.