OBS! Vi kan se, at du benytter Internet Explorer!
Vi anbefaler, at du i stedet benytter Google Chrome, Microsoft Edge eller Firefox som browser/internetlæser, da vores nye site desværre ikke virker med Internet Explorer.

Du er meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 22 59 59 - eller sende en mail på [email protected]

Saint Kitts og Nevis – Frigate Bay

Frigate Bay er navnet på to bugter, North Frigate Bay og South Frigate Bay, der ligger tæt på hinanden på øen Saint Kitts. De to bugter ligger tæt på hovedstaden Basseterre, hvor den nordlige del af øen forbinder sig med den sydøstlige halvø. Frigate Bay summer af aktivitet dagen og natten lang, og da den ligger tæt på hovedstaden er der mange lokale, såvel som turister, som benytter bugten til at slappe af. South Frigate er den mere festlige del af Frigate Bay. Her finder man barer, der har åbent nærmest hele døgnet. Området er derfor utroligt livligt, men der er stadig mulighed for at få slappe af til den helt store guldmedalje.

 

Værd at se

Ønsker du en afslappende dag, så tag til South Frigate Bay. I løbet af dagen er stranden et perfekt sted at finde ro under solens varme stråler. Det er også muligt at slappe af på North Frigate Bay stranden, her slår bølgerne lidt hårdere mod sandet, så man bør være forsigtig med at bade her, men den luftige brise gør det utrolig skønt at befinde sig her.

Ved North Frigate Bay finder du det bedste snorkle sted ved det der kendes som Palm Bay. Her kan du se nogle af de smukkeste undervandslandskaber, hvor du både kan se et farverigt marineliv og flere rækker af koraller. Det er bestemt en oplevelse, som vi ikke synes, at du burde gå glip af.

Om aftenen er det til at finde den festligste stemning ved South Frigate Bay. Fra mandag til fredag er der sjove og festlige aktiviteter på stranden ved Dock Bar. Om søndagen kommer der live bands eller DJs og spiller musik, hvilket giver muligheden til den der ønsker det at slå sig løs på dansegulvet sammen med de lokale.

 

Valuta

Østlig caribisk dollar (XCD)

Top Krydstogter