Elfenbenskysten - Abidjan

Abidjan er Elfenbenskystens største by med omkring 5 mio. indbyggere. Indtil 1984 var Abidjan Elfenbenskystens hovedstad, men nu har Yamoussoukro overtaget denne funktion. Abidjan er dog stadig det kommercielle og administrative centrum, og byen er også centrum for det fransktalende Vestafrika, hvilket er årsagen til at Abidjan ofte omtales som Vestafrikas Paris.
Abidjan er en storby fyldt med kontraster og med stor forskel mellem rig og fattig – mellem skyskrabere og faldefattige hytter. Tempoet i Abidjan er hektisk som en europæisk storby, og her tales der fransk – og ikke andet. Abidjan er også fyldt med spændende oplevelser og indtryk ud over det sædvanlige. 

Værd at se:

Abidjan er delt ind i ti distrikter – hver med deres egen unikke rytme og stil. Der er meget at udforske, men det kan let blive uoverskueligt, når du ikke kender byen, så det kan være en god idé at alliere sig med en guide.
Start fx med distriktet Le Plateau, hvor du kan se fantastiske eksempler på moderne afrikansk arkitektur, som den majestætiske La Pyramide og den ikoniske St. Pauls Katedral. I Cocody-distriktet finder du stilede ambassader og lange boulevarder med grønne parker og strande med høje palmer.

I Treichville får du en autentisk lokal oplevelse, og her kan du besøge CAVA markedet, hvor du kan gå mellem stribevis af boder, der sælger alt fra håndlavede smykker, kunst, masker og meget andet. Dette distrikt er også kendt for sit livlige natteliv.

Ca. 50 minutter fra Abidjan ligger Grand Bassam, der er den tidligere franske kolonihovedstad, som nu er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen blev delvist forladt efter et udbrud af gul feber i 1896, og den føles lidt som en spøgelsesby, da mange sektioner af byen har stået forladt i årtier. Siden 1970´erne har Grand Bassam dog fået nyt liv som turistattraktion pga. sine unikke gamle bygninger, og byen er også centrum for lokalt håndværk.

Valuta:

Elfenbenskysten benytter CFA Franc som lokal valuta. Det er muligt at hæve kontanter i nogle af de større byer, men vær opmærksom på, at der er mange falske sedler i omløb.

Klima

Top Krydstogter