Japan - Yatsushiro

Yatsushiro er beliggende ved udmundingen af Kuma-floden, og er de seneste årtier vokset til et centrum for international handel og industri. Byen har dog ikke mistet tilknytningen til sine gamle traditioner, og der er derfor mange spændende steder at besøge, hvor du virkelig kan dykke ned i den spændende japanske kultur, uanset om du er til gamle slotte, fine te-saloner eller varme kilder.

Værd at se:

 Midt i byen ligger ruinerne af Yatsushiro slottet, der stammer helt tilbage fra 1600-tallet. I dag er kun ydermurene tilbage, efter et jordskælv og flere brande ødelagde slottet, men området er en dejlig park med det smukkeste lille tempel, bygget i traditionel japansk stil. Her kan du nyde omgivelserne og den fredelige stemning, foruden de smukke Higo iriser, der blomstrer rundt omkring i haven. På slottets grund finder du også Shohinkens te-hus, der blev bygget i 1688 af Matsui-klanen og nu fungerer som museum.  

Ikke langt fra byen ligger Higashikata Natural Park, der byder på skøn natur og motion til de friske. Her kan du blandt andet prøve de 777 trin, der fører op til toppen af bjerget. Der er masser af bænke og pavilloner, hvor du kan da tage dig et hvil på vej mod toppen, og der er skilte, hvorpå du kan holde øje med dit fremskridt, og belønningen, når du når toppen, er en helt uforlignelig udsigt over byen.

En halv times kørsel uden for byen kan du forkæle dig selv med et besøg i Hinagu Hot Springs. Disse kilder, der når en temperatur på op til 50 grader, siges at være lindrende for folk, der lider af gigt og nervesygdomme. Under alle omstændigheder er de en garanti for velvære og afslapning.

Valuta:

Den japanske valuta hedder yen (JPY) Det anbefales, at du veksler inden afrejsen, da japanerne foretrækker at modtage betaling i kontanter. Du skal også være opmærksom på, at det langt fra er alle steder, hvor du kan bruge dit kreditkort, og mange hæveautomater tager kun imod japanske kort.

 

Klima

Top Krydstogter