Frankrig - Korsika - Porto Vecchio

Det er ikke for ingenting, at Korsika er kendt som Skønhedens Ø. Hvide strande, azurblåt hav, charmerende byer og en uforlignelig naturrigdom kendetegner Korsika.
Man kunne få den tanke, at Korsika er en lille ø, som man hurtigt kan udforske, men der tager man fejl. I virkeligheden er Korsika lidt større end Sjælland, og hen over øen strækker sig en bjergkæde, der kan gøre en rundrejse en smule besværgeligt. Det betyder nu ikke spor, for Porto Vecchio har en masse at byde på.
Porto Vecchio er den mest populære by på Korsika og er også kendt som Korsikas svar på Saint Tropez. Her kan du både støde ind i kendte skuespillere og sportsstjerner, mens du spadserer i de små krogede gader eller shopper i de mondæne butikker.

Værd at se

Porto Vecchio byder på moderne butikker med designertøj, smykker og tasker, men det er i den gamle bydel, du finder byens ægte charme. Gå en tur gennem smalle labyrintiske gader, gør ophold på de små pladser og oplev korsikansk kultur på de farvestrålende lokale markeder.

I den gamle bydel finder du også kirken Eglise de Saint Jean Baptiste. Udefra ser den ikke ud af meget, men går du indenfor, vil du blive forbløffet over dens smukke indretning.

Er du interesseret i historie og arkitektur byder Porto Vecchio på flere muligheder. Besøg det tidligere romerske hovedkvarter, Place de la République, eller den bombastiske Bastion de France, eller gå forbi den oprindelige byport, Porte Genoise.

Havnen i sig selv er et ophold værd. Her kan du slappe af med frokost eller forfriskninger, mens du nyder synet af bådene, der sejler yndefuldt ind og ud af havnen.

Rundt om Porto Vecchio finder du nogle af Korsikas smukkeste strande. De tre pragtfulde strande, Palombaggia, Folacca og Acciaro, er alle perfekte for børnefamilier.

Omtrent 40 minutter væk finder du byen Bonifaco, der befinder sig på Korsikas sydligste spids på kanten af de ikoniske hvide klipper, der falder ned i Middelhavets turkisblå vand. Byen er en turistfavorit og byder på seværdigheder som det gamle Citadel og trappen Ľescalier du Roi Aragon, der går fra kanten af klipperne og helt ned til vandet.

Valuta

På Korsika kan du betale med euro (EUR), og langt de fleste steder tager også kreditkort. I Porto Vecchio finder de også hæveautomater. Det kan dog være smart at medbringe kontanter alligevel.

Klima

Top Krydstogter