Mexico - Progreso

Progreso ligger i den mexicanske stat Yucatán, på kyststrækningen ud til Den Mexicanske Golf. Byen har ca. 35.000 indbyggere og ligger i kort afstand fra storbyen Mérida, hvis beboere ofte tager til Progreso for at nyde byens gode strande og badeforhold. Med en god beliggenhed ved vandet, nær storbyen Mérida og tæt på flere spændende arkæologiske udgravninger fra Maya-civilisationen, er Progreso blevet en velbesøgt destination, især for krydstogtsskibe da man her også vil opleve verdens længste mole, der strækker sig 6 km ud i havet.

Værd at se
Tag en tur til Mérida og besøg f.eks. kvarteret ved navn "Paseo de Montejo". Her vil man opleve et stort udvalg af smukke gamle spanske kolonibygninger og nyde god mad på en af de mange restauranter i området.
I Mérida bør man også besøge den smukke Catedral de Yucatán, som er bygget oven på en gammel mayansk ruin.
Dzibilchaltun Ruinerne. Et blandt mange spændende gamle mayanske ruiner i området. Ligger mellem Progreso og Mérida.

Klima
Progreso har et tropisk klima. Temperaturen året rundt er uden stor variation, og ligger omkring de 25-30 grader. Fra december til marts er det dog et par grader køligere end resten af året.

Valuta
Mexicanske pesos (MXN)

Klima

Top Krydstogter