Storbritannien - England - Tilbury (London)

Tilbury ligger nær mundingen af den engelske flod Themsen, ca. 40 km fra hovedstaden London. London har ca. 8,3 millioner indbyggere (uden forstæder) og er i sandhed en verdensby, både hvad angår økonomi og kultur. Byen er grundlagt på begge sider af Themsen, hvor man bl.a. vil finde nogle af byens mange verdensberømte seværdigheder, såsom Big Ben, Palace of Westminster og Tower Bridge. Mode, musik, sport, historie eller politik, hvad end man er til, vil man finde det i London, som er en af de byer, der ikke kan besøge nok gange.

Værd at se
Buckingham Palace. Det britiske kongehus' officielle bopæl i London. Tower Bridge og Tower of London. Nær den karakteristiske bro, Tower Bridge, som krydser Themsen, der ligger den gamle borg Tower of London. Borgen har tidligere har været brugt som fængsel, men i dag som hjemsted for de kongelige kronjuveler.

Piccadilly Circus. Byens meget berømte og hektiske plads, som ligger centralt nær andre seværdigheder som f.eks. shopping gaden Oxford Street, St. James’ Park, bydelen Soho og den anden meget berømte plads Trafalgar Square.

London Eye. Londons kæmpestore pariserhjul, som ligger på sydsiden af Themsen. Hjulet er 135 meter højt og giver fantastiske udsyn over byens mange tage.

Klima
Tempereret oceanisk klima, hvor vintrene er kølige med temperaturer ned mellem 0 og 5 grader, mens somrene er lune med temperaturer omkring de 20 grader.

Valuta
Britiske pund (GBP)

Klima

Top Krydstogter