Alaska : ICY STRAIT POINT, AK
img priceGuarantee
70 22 59 59
Ring eller skriv for forespørgsel eller booking.
Se vores åbningstider under kontakt 

Icy Strait Point (Alaska), USA

Destinationer & havne

Icy Strait Point er den unikke mulighed for at opleve Alaskas vilde natur, hvor man kan se hvaler fra skibet, søge efter brune bjørne i de store skove og få fortalt historier fra det indfødte Tlingit-folk. Havnen er en af de nyeste destinationer for krydstogtskibe og en enestående chance for at komme helt tæt på den oprindelige natur og den gamle kultur i det sydlige Alaska.

 

Værd at se

Fra havnen har man mulighed for at tage på flere guidede ture. Én af de absolut bedste er ”Whales, Wildlife, and Brown Bear Search”, hvor man på fem timer føres gennem havets mangfoldighed med søløver, sæler, marsvin og pukkelhvaler, gennem skovens vilde virvar af høje trætoppe, spiselige bær og brune bjørne.

 

Hvis man tør at svæve mellem trætoppe og opleve naturen samtidig med, at man får en kildende fornemmelse i maven, er verdens største svævebane en uundværlig oplevelse. Man køres til toppen af det nærliggende bjerg, hvorfra man fra 1.300 meter over havets overflade sendes 5.330 meter ned igennem den vilde natur. Seks gæster sendes af sted samtidig, og ofte vil det være et kapløb mod bunden – nogle gange med op til 95 km/t.

 

Er man mere til en stille dag med vilde retter fra den indfødte befolkning, er der en rigtig god mulighed. Man vil opleve de lokale tilberedningsteknikker af fisk, skaldyr og krabber, lære at filetere og grille som Alaskas traditioner dikterer og krydre med årstidens vilde bær og urter. Det lokale bryggeri er leveringsdygtig i både vin og andre alkoholdrikke, ligesom saften selv tilberedes.

 

Klima

Klimaet i det sydlige Alaska er mildt, når man regner efter Alaskas standarder. I de korte, kølige somre når temperaturen 10-17 grader og i vintermånederne ligger temperaturen omkring frysepunktet.

 

Valuta

Amerikanske Dollars (USD) 

Destinationer

Priser er per person og baseret på 2 personer i kahytten.
Priser og ledighed opdateres flere gange om dagen direkte fra rederiernes systemer, og MyCruise tager forbehold for fejl og udsolgte rejser.