Indonesien - Sabang

På det vestligste punkt i Indonesien finder du Sabang, en by der består af en hovedø, Weh Island, og flere mindre øer. Her kan du opleve en betagende natur og et rigt dyreliv, mens du nyder det bedste, Indonesien har at byde på.

Værd at se:

Tag på rundtur på Weh Island – her er masser at se på uanset om du vil dase på stranden eller tage på udforskning i den skønne natur. Er du klar på en lidt mere krævende vandretur, skal du besøge Gua Sarang. Grotten befinder sig for enden af en stenet strand, og selvom turen til og fra grotten ikke er for folk med svage ankler, så er det klart anstrengelsen værd. Hvis du ikke er den store trekking-type, kan du i stedet besøge Sarang Cave, der er noget mere tilgængeligt og et fantastisk sted at nyde udsigten over den maleriske bugt

En af de store attraktioner ved Sabang er de mange småøer, der byder på fantastiske små åndehuller. Tag fx en tur til Rubiah Island, hvor du kan snorkle med tropiske fisk i det klare blå vand. Øen er også perfekt til vandreture og har en stor betydning for Indonesisk historie og kultur, da den i gamle tider var et stop på vejen for pilgrimme, der skulle til Mekka.

Der er masser af spændende lokale restauranter i Sabang. Specialiteten er alt godt fra havet, og de bedste spisesteder finder du på havnen, hvor råvarerne er så friske, som de kommer.

Mange turister synes, det er sjovt at besøge det store “0 kilometer” skilt, som indikerer det vestligste punkt af Indonesien. Det er lidt af en oplevelse at stå på kanten af Indonesien og spejde ud over havet mod Thailand. Du kan endda købe et certifikat, der beviser, at du har været der.  

Valuta:

Den indonesiske møntfod hedder rupiah (IDR). Du kan med fordel medbringe USD og EUR og veksle Indonesien, og du kan også betale med kreditkort i de fleste større restauranter og butikker. Du kan finde hæveautomaterne i de større byer.

Klima

Top Krydstogter