New Zealand - Whangarei

På New Zealands Nordø ligger byen Whangerei, som er regionshovedstaden af Northern Region. Med over 50.000 indbyggere er byen fyldt med diversitet og kultur, som der med glæde vises frem til besøgende. Du kan være sikker på at blive budt varmt velkommen til denne by der emmer af gæstfrihed.  

 

Værd at se

Kun 10 minutters kørsel fra Whangerei bycenter liggger Whangarei Falls, som er et must-see, når man besøger byen. Det er beliggende i Whangerei Scenic Reserve, hvor man kan tage til, hvis man ønsker en dejlig naturoplevelse. Vandfaldet er en del af Hatea Floden, og området omkring vandfaldet er ligeledes en populær badelokation for turister såvel som lokale. Så find badetøjet og kameraet frem til en dag med afslapning i flotte, billedskønne omgivelser.

Hvis du ikke er bange for at skulle på en vandretur, der vil få pulsen til at stige, kan du tage til Parihaka bjerget. Turen mod toppen af den inaktive vulkan vil belønne dig med en smuk udsigt over byen, havet og havnen. Desuden kan du opleve et mindested for 2. verdenskrig, samt hvad der er tilbage af den engang største Maori Pa (befæstet landsby) i New Zealand. En tur op til alt dette er perfekt for dem, der ønsker af bevæge sig lidt rundt og lære mere om lokalhistorien.

Til dem der ønsker en afslappet og rolig dag, kan det anbefales at gå forbi Whangerei Marina. Denne del af havnen er fyldt med både og emmer af liv og glade dage. Tag forbi en af de små, hyggelige restauranter eller caféer, eller gå rundt og sug de smukke omgivelser til jer. Du har også muligheden for at shoppe lidt rundt i nogle spændende butikker, som ligeledes er til at finde på Marinaen. Der er selvsagt en masse mulighed for god underholdning, hvis du tager hertil.

 

Valuta

New Zealandsk dollar (NZD)

Klima

Top Krydstogter