Kina - Shekou

Den smukke, moderne by Shekou er meget populær blandt vesterlændinge – både bosatte og turister. Byens smukke placering lige ved flodmunden af Zhujiang-floden har givet den tilnavnet, ”slangens mund” blandt de lokale. Shekou minder meget om større byer som Hong Kong og Macau. Her finder du et spændende og farverigt byliv med mange ting at opleve.

Værd at se:
Shekou er en by, der imponerer pga. sine mange flotte og moderne bygninger. Overalt rejser glinsende højhuse sig og blander sig med den moderne arkitektur. Gå en tur og oplev det hele på nær hånd, og hvis du vil have et billede af, hvordan Shekou var i gamle dage, kan du med fordel gå en tur i den gamle bydel bagefter. Her kan du se små gader med lokale forretninger og spise på hyggelige traditionelle restauranter.

Hjertet i Shekou er Sea World, der, på trods af navnet, ikke er et akvarium men i stedet en populær plads, der er centreret omkring et stort landsat skib, The Minghua. Skibet er bygget i Frankrig i 1962 og har fungeret som passagerskib, men er nu det ombygget til hotel med en stor udendørs bar og restaurant. Området omkring skibet er også fyldt med hyggelige restauranter og caféer, og døgnet rundt summer pladsen af liv.

Rejser du med børn, er der også meget at komme efter i Shekou. I temaparken Window of the World kan fx spadsere rundt mellem miniatureudgaver af nogle af verdens mest berømte seværdigheder – fra Eiffeltårnet til Det Skæve Tårn i Pisa. Du kan endda rafte ned af en miniudgave af Grand Canyon. Er du mere til en traditionel forlystelsespark, skal du gå ind ved siden af til Happy Valley Theme Park, der er en forlystelsespark, der besår af ni forskellige områder fyldt med alle former for forlystelser.

Valuta:
Den kinesiske møntfod hedder Renminbi (RMB), men bliver også bare kaldt for Yuan. Man kan normalt veksle vestlig valuta, og det anbefales, at man gør det ved ankomsten. Det nemmeste er derfor at medbringe kreditkort eller USD i sedler. Større steder kan man betale med kreditkort, men det må forventes, at der mange steder skal betales med kontanter.

Klima

Top Krydstogter