Italien - Sardinia - Cagliari

På Sardiniens sydlige kyst ligger øens hovedby, Cagliari. Her venter en dag fyldt med spændende oplevelser, da byen har mange forskellige aktiviteter at byde på. Her kan du både slappe af og få en dukkert, shoppe løs i diverse butikker, eller blive klogere på byens historie. Mulighederne er mange i denne smukke og stemningsfyldte by.

Værd at se
Middelalderbydelen, Castello, er et besøg værd, hvis man er interesseret i at få en god, historisk oplevelse. Beliggende på toppen af en bakke, sørger denne bydel ligeledes for en smuk udsigt ud over Cagliari-bugten. Bydelen er omringet af de originale bymure, og desuden skyder nogle høje middelaldertårne op fra de små gader rundt omkring i byen. Et besøg til denne gamle bydel giver et autentisk blik på byens oprindelse.

Gå en tur forbi den mægtige katedral i Cagliari, Santa Maria, som oprindeligt er fra 1200-tallet. Katedralen står smuk og stor, men den står dog ikke, som den originalt er blevet bygget. Der har nemlig været flere ombygninger. Facaden, der sidst er blevet lavet, er eksempelvis bygget om under Mussolini, som sørgede for at få bygget den stor og mægtig, så den kunne skille sig ud fra mængden.

Der er ligeledes mulighed for at tage en afslappet dag i jeres helt eget tempo. Gå eksempelvis en tur rundt i byens smalle gader og opdag, hvad de gemmer på at små skatte. Hvis man bevæger sig længere mod den mere befærdede gade, Via Sadegne, kan de mere obligatoriske souvenirbutikker og masser af restauranter findes. Der er altså ingen tvivl om, at der er noget at lave for enhver i denne smukke by.

Valuta
Euro (EUR)

Klima

Top Krydstogter