Japan - Niigata

I Niigata har alle årstider noget nyt at byde på - fra forårets lyserøde kirsebærblomster til vinterens glitrende sne, der forvandler Niigata til et eventyrland. Ud over de smukke omgivelser har Niigata mange andre spændende oplevelser at glæde sig til. Byen er blandt andet hjemsted for den berømte Koshihikari-ris og lækker sake.

Værd at se
Niigata er lidt af et mad-mekka for alle, der er vilde med autentiske madoplevelser. Du kan fx tage til Bandai mole, hvor du kan smage Japans berømte hvide fisk – friskfanget, naturligvis. De lokale i Niigata producerer også en særlig smagfuld sake, der bestemt er værd at prøve sammen med en portion af den lokale ris.

Tag en tur på museum. Niigata har flere spændende museer, der er et besøg værd. Du kan fx blive klogere på Niigatas lange historie på Northern Culture Museum, eller du kan glæde din indre nørd på det interaktive Manga- og Animationsmuseum, der er hit for både børn og voksne.

Du kan også tag svævebanen op til toppen af Yuzawa, hvor du om vinteren kan stå på ski og, hele året, kan nyde den panoramiske udsigt over omgivelserne.

Vil du indsnuse den traditionelle japanske stemning, er der intet bedre sted end den smukke Saito Villa. Huset var en rig købmands sommerresidens, men er nu en turistattraktion - i særdeleshed pga. den unikke måde, hvorpå huset forener arkitektur og natur. Her er også et tehus, hvor du kan deltage i en traditionel japansk te-ceremoni. 

Niigata er også hjemsted for et imponerende akvarium, Niigata City Aquarium Marinepia Nihonkai, der er et ”must visit” for alle dyreelskere. Med omkring 30.000 eksemplarer af 600 forskellige fisk og havdyrearter er der nok at se på både ude og inde. Der er dyr fra hele verden, men akvariet specialiserer sig i lokale havdyr og dyr fra det Japanske hav i særdeleshed.

Valuta
Den japanske valuta hedder yen (JPY) Det anbefales, at du veksler inden afrejsen, da japanerne foretrækker at modtage betaling i kontanter. Du skal også være opmærksom på, at det langt fra er alle steder, hvor du kan bruge dit kreditkort, og mange hæveautomater tager kun imod japanske kort.

Klima

Top Krydstogter