Japan - Shimizu

Allerede mens du sejler ind i Shimizu, vil du kunne se, hvorfor byens havn regnes for én af de smukkeste i Japan. Foran dig troner Mount Fujis sneklædte top, og byen indrammes smukt af den frodige fyrretræslund, Miho-no-Matsubara. Udover sine smukke omgivelser, er Shimizu en by, der byder på mange seværdigheder og spændende oplevelser.

Værd at se
Shimizu har et imponerende fiskemarked ved navn Kashi no Ichi, der også er kendt som ”Shimizu havns lokale køkken”. I de mange små boder rundt omkring på havnen kan du smage friskfanget fisk og skaldyr, samt specialiteter som den delikate Skakura-reje, der kun kan fås netop i denne del af Japan, og små sardiner kaldet shirasu. Shimizu er også den største leverandør af tunfisk i Japan, så du kan finde frisk tun overalt på markedet.

Er du i humør til shopping og afslapning, skal du bestemt slå et smut forbi S-Pulse Dream Plaza, et underholdnings- og shoppingcenter. Her kan du både finde spændende restauranter, besøge Chibi Maruko-chan Land, opkaldt efter anime-serien af samme navn, eller shoppe i de mange butikker. Du kan også prøve den store karrusel på centerets tag, der giver sug i maven og en fantastisk udsigt over Suruga-bugten.

Er du i det kulturelle hjørne, bør du prioritere Kunozan Toshogu templet, der er én af Japans nationalskatte. Templet er bygget til ære for shogunen Tokugawa Ieyasu, og består af flere flotte røde bygninger med guldudsmykninger og farverige udskæringer og malerier. Både udvendigt og udvendigt er templet et storslået syn, og går du længere ind på grunden, kan du også besøge Ieyasus grav og et museum, der udstiller hans sværd, rustninger og andre personlige ejendele.

Valuta
Den japanske valuta hedder yen (JPY) Det anbefales, at du veksler inden afrejsen, da japanerne foretrækker at modtage betaling i kontanter. Du skal også være opmærksom på, at det langt fra er alle steder, hvor du kan bruge dit kreditkort, og mange hæveautomater tager kun imod japanske kort.

Klima

Top Krydstogter