Frankrig - Bordeaux (Le Verdon)

Med et befolkningstal på 230.000 er Bordeaux på størrelse med Århus - og lige så overskuelig. Byen udstråler skønhed og en behagelig afslappet atmosfære. Trods mylderet ser ingen ud til at have rigtig travlt, og du oplever ingen masen og skubben – kun en venlig og høflig stemning. Bordeaux er kendt for sine smukke bygningsværker, hvoraf flere er på Unesco´s verdensarvsliste, for sine kunstmuseer og, for ikke at glemme, for sin vin!
Fra havnen i Le Verdon er Bordeaux kun 1.t. 40 minutter væk med tog, men det er klart turen værd.

Er man ikke interesseret i en togtur, har Le Verdon også meget at byde på. Smukke naturområder, strande, et gammelt fyrtårn og et fort er bare nogle af de steder, du kan besøge i Verdon. De lækre små fiskerestauranter er bestemt også et visit værd.

Værd at se i Bordeaux

Bordeaux er ikke mindre end en arkitektonisk perle. Her finder du pragtfulde patriciervillaer såvel som perfekte palæer og pladser. Place de la Bourse (Place Royale) er med rette en af Bordeaux´ største seværdigheder. Det klassiske byggeri regnes for et af de mest repræsentative klassiske barokbygninger.

Foran Place de la Bourse finder du Le Mirroir d´eau – et stort areal dedikeret til vandkunst. Pladsen er fyldt med vanddyser, der sprøjter vand op i varierende højde og tempo og derudover skaber en smuk spejleffekt af de store barokbygninger. Pladsen er et stort tilløbsstykke på varme dage, hvor både børn og voksne samles for at køle sig af.  

Der er i det hele taget liv og glade dage i Bordeaux. Byens mange studerende hænger ud på caféer og barer, Chartronkvarteret bugner af antikvitetsforretninger, og i hjertet af byen ligger Saint Pierre kvarteret og frister med lækre restauranter.

Bordeaux er også kendt for sine fire imponerende museer: Musée d’Art Contemporain, Musée des Beaux Arts, Musée des Arts Décoratifs og Musée d’Aquitaine. 

 

Valuta

Den franske valuta er EUR. Du kan bruge kreditkort i vid udstrækning, og der er hæveautomater i alle byer. Det anbefales dog at have lidt kontanter med alligevel.

Klima

Top Krydstogter