Vietnam - Phu My (Ho Chi Minh City)

Phu My er Ho Chi Minh Citys nærmeste havn, og der er derfor hverken by eller seværdigheder i nærheden er havnen. Fra havnen kan du enten finde transport til det det nærmeste resort-område i Vung Tau, eller du kan tage til Ho Chi Minh City, der ligger ca. en time væk fra havnen.   
Ho Chi Minh City er, med over 10 mio. indbyggere, den største by i Vietnam. Det er en by fyldt med spændende kontraster, hvor traditionel vietnamesisk kultur blander sig med det pulserende storbyliv. En by, der byder på masser af spændende oplevelser.

Værd at se:

Ho Chi Minh City hed oprindeligt Saigon, og dette navn bruges både af de lokale om byen og i særdeleshed om den gamle bydel – der også kaldes distrikt 1. I Saigon finder du den del af byen, som blev etableret af de franske kolonister i midten af 1800-tallet, og arkitekturen her bærer stadig det franske islæt. Den gamle bydel byder på mange spændende butikker og dejlige restauranter, og du kan også sagtens få tiden til at gå på gågaden Nguyen Hue, der er 1 km lang og altid fyldt med liv. I den nordlige ende af gågaden kan du se en statue af landsfaderen Ho Chi Minh, der er et tilstrømningspunkt for både lokale og turister.

Der er flere museer i byen, der er værd at besøge. Mange af dem koncentrerer sig om Vietnamkrigen, og de er både fascinerende og dystre at opleve. Besøg fx Krigsmuseet eller Præsidentpaladset (også kaldet Independence Palace eller Reunification Palace), og føl hvordan den stærke historie pludselig kommer tæt på.  

Er du til arkitektur, er der meget at komme efter i Ho Chi Minh City. Et par af de mest interessante seværdigheder er Saigon Central Post Office og Notre-Dame Cathedral, der begge er bygget under det franske styre. Saigon Central Post Office er lidt af en arkitektonisk perle, der både indvendigt og udvendigt emmer af stil og elegance. Notre-Dame katedralen er en smuk og traditionel kirke med store vinduer og høje spir, der blev bygget af franskmændene, der savnede en kirke i det buddhistiske Vietnam.

Valuta:

Vietnams møntfod er Dong (VND). I byerne er der hæveautomater mange steder, hvor man kan hæve døgnet rundt. De fleste større restauranter og butikker tager imod kreditkort, men de mindre tager kun imod kontanter.

Klima

Top Krydstogter