Fra København : Reykjavik (Island)
img priceGuarantee
70 22 59 59
Ring eller skriv for forespørgsel eller booking.
Se vores åbningstider under kontakt 

Island - Reykjavik

Destinationer & havne

Reykjavik, som oversat betyder "den rygende bugt", er hovedstaden og den største by på Island, og ligger på den sydvestlige side af øen ud til det nordlige Atlanterhav. Der bor ca. 120.000 i byen, hvilket udgør over en tredjedel af landets befolkning. Reykjavik er derfor også hjemsted for landets økonomiske og kulturelle centrum, og derfor har byen et godt udvalg af spisesteder, butikker og kulturelle huse som museer, teatre, opera. Reykjavik betragtes som verdens "grønneste", og en af de mest rene og sikre byer at opholde sig i.

Værd at se
Hallgrimskirkja. En enorm kirke med et 74 meter højt kirketårn, hvorfra man får en fantastisk udsigt over byen og landskabet. Foran kirken står en statue af Leif Ericsson, bedre kendt som Leif den Lykkelige, som ifølge de islandske sagaer var den første, der kom til Amerika, hvilket han døbte "Vinland".

Golden Circle Route. På en guidet bustur kan man komme rundt og se flere af Islands imponerende naturfænomener, f.eks. Gullfoss. Et kæmpemæssigt vandfald, der ved hjælp af smeltevand fra gletjsere demonstrerer Islands imponerende naturkræfter. 

Islands Nationalmuseum. Besøg museet og få en dybere indsigt islandsk historie og kultur.

Klima
Reykjavik har et kystklima og ligger på den nordlige grænse af det tempererede klimabælte. Sommermånederne byder på temperaturer op til de 15 grader, mens vintermånederne har temperaturer omkring frysepunktet. Trods sin meget nordlige beliggenhed, bliver det sjældent ekstreme minusgrader i Reykjavik, hvilket skyldes varme vande fra Golfstrømmen. 

Valuta
Islandske krónur (ISK)

Destinationer

Priser er per person og baseret på 2 personer i kahytten.
Priser og ledighed opdateres flere gange om dagen direkte fra rederiernes systemer, og MyCruise tager forbehold for fejl og udsolgte rejser.