Brasilien - Recife

På den nordøstlige kyst i Brasilien, tæt på det østligste punkt i hele Amerika (Nord-, Mellem- og Sydamerika) ligger storbyen Recife med 1,5 millioner indbyggere. Byen, der oprindeligt er grundlagt af hollandske kolonister, er kendt som "Brasiliens Venedig" pga. sin beliggenhed ved havet og mødet af to floder, som har skabet kanaler og masser af broer. Derudover er byen også berømt for sine lækre strande, gode gastronomi og festlige karnevaller.

Værd at se
Ricardo Brennand Instituttet. En smuk tropisk park med et spændende og flot dertilhørende museum, som er fyldt med imponerende kunstværker og historiske samlinger.

Boa Viagem stranden. En livlig strand med en god atmosfære. En fornøjelse blot at opholde sig og gå en tur langs stranden. Dog ikke det bedste sted at bade, da der her kan være forhøjet risiko for hajangreb. Recife Antigo. Den gamle bydel, hvor man finder en masse af de flotte gamle kolonibygninger. Her ligger blandt andet, Kahal Zur Israel, den ældste synagoge i Amerika.

Klima
Tropisk klima med høje temperaturer året rundt. Varmest er det i december, januar og februar, hvor temperaturen ligger omkring de 30 grader, mens de køligste måneder er juni, juli og august med temperaturer omkring 20-25 grader. Juni er samtidig også den absolut vådeste måned på året. 

Valuta
Brasilianske real (BRL)

Klima

Top Krydstogter