Canada - Quebec - Quebec City

I det østlige Canada ved St. Lawrence River ligger den smukke Quebec City, hovedstaden i delstaten Quebec. Quebec City er en af de ældste europæiske besættelser i Nordamerika, først ledet af franske kolonister tilbage fra starten af 1600-tallet, hvilket tydeligt afspejler sig i de gamle bymure og den historiske bymidte. Der bor i dag ca. 520.000 i byen (uden forstæder), og hovedsproget er stadig fransk selvom de fleste også forstår og taler engelsk.

Værd at se
Quebec Old Town, Basse-Ville kvarteret. Den fortryllende gamle bymidte omgivet af stenmure, som i sin tid blev bygget af franske og engelske kolonister. Her finder man i dag et stort udvalg af butikker, barer, gode spisesteder og ikke mindst masser af smukke bygninger.
Montmorency Falls. I udkanten af byen ligger det enorme Montmorency vandfald, som er et af byens varetegn.
Chateau Frontenac. Et fuldstændig ubeskriveligt flot hotel som man uundgåeligt vil rette sit blik mod. Har man ikke tid til en overnatning, kan man nøjes med en drink på hotelbaren eller en gåtur på "Dufferin Terrace", en smuk promenade sideløbende med hotellet.

Klima
Quebec City har et fugtigt kontinentalt klima, hvilket er kendetegnende ved store temperatursvingninger over årets fire årstider. I sommermånederne ligger de højeste gennemsnitstemperaturer på 22-24 grader, mens vintermånederne er meget kolde med temperaturer et godt stykke under frysepunktet.

Valuta
Canadiske dollars (CAD)

Klima

Top Krydstogter