Sydamerika : Montevideo (Uruguay)
img priceGuarantee
70 22 59 59
Ring eller skriv for forespørgsel eller booking.
Vores telefoner er åbne mandag-torsdag 9-17, fredag 9 -16.30 og lørdag 10-14. 

Uruguay - Montevideo

Destinationer & havne

Havnebyen Montevideo, der er Uruguays hovedstad, ligger ud til Atlanterhavet og er en hektisk by med 1,3 millioner indbyggere. Hovedstaden er en sand kulturperle med mange smukke bygninger og arkitektur fra kolonitiden, og vil man dyppe tæerne kan byen samtidig byde på skønne strande langs den berømte kystvej La Rambla. Restauranter og cafeer er der masser af, og når solen er gået ned, kommer der liv i de mange natklubberne, hvor der spilles op til tango og festlige aftentimer.

Værd at se
Det kan varmt anbefales at bruge en formiddag i den gamle by, Ciudad Vieja. Side om side ligger, kirker, museer og teatre i en skønsom blanding med spændende butikker. Et besøg her kan med succes sluttes af med en frokost på markedet, hvor man skal prøve en kødret. Det siges nemlig, at man får verdens bedste kød i Uruguay. 

Trænger man til ro kalder La Rambla, som er den 20 km lange kystvej med smuk udsigt til Atlanterhavet, der er ideel for vandrere, joggere, cyklister og skatere.

Klima
Montevideo har et subtropisk klima hvilket betyder varme somre og kolde vintre. Det er varmest i januar og koldest i juni. Fra oktober til marts er temperaturen mellem 18 og 23 grader, mens den mellem april og september falder til 10-17 grader.  I efteråret er der størst mulighed for regn.

Valuta
Uruguayansk peso (UYU)

Destinationer

Priser er per person og baseret på 2 personer i kahytten.
Priser og ledighed opdateres flere gange om dagen direkte fra rederiernes systemer, og MyCruise tager forbehold for fejl og udsolgte rejser.