Frankrig - La Rochelle (Bordeaux)

De rejsende, der besøger La Rochelle, møder hvide strande, historiske bygninger og en charmerende gammel bydel. Byen, der befinder sig på Frankrigs vestkyst ud til Atlanterhavet, har omkring 75.000 indbyggere og er kendt for sin spændende historie.
Her er der noget for alle, uanset smag og temperament. Slap af i solen, eller gå fødderne varme i La Rochelle – én af Frankrigs mest uforglemmelige byer.

Værd at se

Er man til sol og vand, byder La Rochelle på nogle af dejligste strande. Bare fem minutter væk fra La Rochelle ligger stranden »Plage de la Concurrence«, der er populær blandt badegæster i alle aldre. Har du ikke noget imod en lidt længere gåtur kan »Plage les Mimines«, som ligger 20 minutter væk fra centrum, anbefales. Stranden har et mere fashionabelt klientel og er kendt for sin uforlignelige udsigt over Atlanterhavet. Det kan ikke komme bag på nogen, at stranden har været brugt som kulisse for mange Hollywood-film.

Har man lyst til en hel unik oplevelse er Aquarium La Rochelle et besøg værd. En gammel, rusten elevator sænker dig ned under havets overflade, hvor du mødes af svævende operamusik, der bidrager til den overjordiske atmosfære. Det store akvarium rummer over 10.000 fisk, og du føler dig hensat til en helt anden verden mens du bevæger dig rundt i virvaret af eksotiske farver.

La Rochelle er en skattekiste, når det kommer til historiske bygninger. Fortet Fort Boyard er byens vartegn, og har tidligere fungeret som både forsvarsværk og fængsel. Herhjemme kendes det måske mest fra TV-programmet ”Fangerne på Fortet”. Er man klar til sin egen udforskning, er Fort Boyard lige stedet.
Den gamle del af La Rochelle også hjem for tre smukke tårne - Tour St. Nicolas, Tour de la Chaîne, og Tour de la Lanterne. Tårnene er bygget i 1372 som et forsvarsværk og et minde om Frankrigs problemfyldte fortid med England. Især det smukke Tour de la Lanterne bør opleves. Tårnet, der er i gotisk stil, er det sidste middelalder-fyrtårn på atlanterhavskysten, og byder på en fantastisk udsigt over byen og havet.

Er man frisk på en lidt længere udflugt ligger Bordeaux kun to timer væk i bil. Byen, der er én af de smukkeste i Frankrig, byder på arkitektoniske perler, shopping og fantastiske spisesteder.  

Valuta

Fransk valuta er euro (EUR), og, som de fleste steder i Frankrig, kan du bruge kreditkort næsten alle steder. Det kan dog være en fordel at medbringe kontanter til lokale boder eller lignende.

Klima

Top Krydstogter