Fra København : Helsinki (Finland)
img priceGuarantee
70 22 59 59
Ring eller skriv for forespørgsel eller booking.
Se vores åbningstider under kontakt 

Finland - Helsinki

Destinationer & havne

Finlands levende og urbane hovedstad Helsinki ligger ved Den Finske Bugt ud til Østersøen og er landets førende søfartsby. Det er en unik og mangfoldig by, hvor det traditionelt eksotiske fra østen møder den moderne skandinaviske livsstil. Helsinki er en ungdommelig og afslappet by, hvor det kosmopolitiske livssyn lever i harmoni med naturen. Byen er verdens andennordligste hovedstad.

Værd at se
Temppeliaukio-kirken er hugget ud af granitten i det naturlige finske grundfjeld og er en af de mest populære turistattraktioner i Helsinki. De indvendige mure er skabt ud af klippen, hvilket giver en fremragende akustik. Derfor er kirken også bredt benyttet til forskellige koncerter, som både lokale og turister har mulighed for at opleve. Kirken er tegnet af arkitekterne Timo og Tuomo og åbnede i 1969.

Hvis man aldrig før har spist rensdyr og drukket øl i en traktor, så har man muligheden for det på Helsinkis traktorpub Zetor. Ideen er at give udlændinge mulighed for at opleve, hvordan det er at være finsk. Stedet er indrettet med rå beton, træstubbe som sæder og renoverede 1950'er Zetor-traktorer. Pubben ligger lige over for den centrale station og igennem en passage.

Fæstningen Suomenlinna er et stort syn, når man besøger Helsinki. Suomenlinna er beliggende i en gruppe øer ud for Helsinki, hvor den er bygget på en klynge af den klippefyldte skærgård. Fæstningen består af et uregelmæssigt netværk af bastioner. Sveaborg blev bygget under den svenske æra i midten af 1700-tallet som en maritim fæstning for flådebasen. Under den russiske æra blev fæstningen udvidet mod havet og på fastlandet. Den er i dag en del af UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Helsinki Zoo er en af de ældste zoologiske haver i verden. Det er grundlagt i 1889, og i dag kan man møde dyr lige fra den arktiske tundra til den tropiske regnskov. Omkring 200 forskellige dyrearter bor i Helsinki Zoo, og der er næsten 1000 forskellige plantearter.

Klima
I slutningen af maj begynder sommeren, hvor temperaturerne indtil september ligger mellem 14 og 21 grader. I vintermånederne er det koldt, og i januar og februar kommer temperaturen sjældent over -2 grader, men kan derimod komme helt ned på -10.

Valuta
Euro (EUR)

Destinationer

Priser er per person og baseret på 2 personer i kahytten.
Priser og ledighed opdateres flere gange om dagen direkte fra rederiernes systemer, og MyCruise tager forbehold for fejl og udsolgte rejser.