Pas- og visumregler
img priceGuarantee
70 22 59 59
Ring eller skriv for forespørgsel eller booking.
Se vores åbningstider under kontakt.


Pas og visum


Pas 

Det er altid dit eget ansvar at medbringe de nødvendige papirer og dokumentation på krydstogtsrejsen, herunder pas og visum. 

Dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter afrejsedatoen. Kontroller venligst, at navn i pas og bookingreservation er identiske. Vær opmærksom på, at MyCruise opkræver et gebyr, hvis navnet i bookingreservationen skal ændres.

Børn og spædbørn skal have eget pas. Børn der rejser med andre end deres forældre og/eller med forældre med andet efternavn, bedes kontakte MyCruise inden afrejse.

MyCruise er ikke ansvarlig for følgerne af manglende eller ikke gyldigt pas. Rejsende kan nægtes adgang, hvis passet er beskadiget. Du kan altid finde mere information om de gældende pasregler på politi.dk samt opdaterede visumregler på Udenrigsministeriets hjemmeside

 

Visum

Vær opmærksom på, at der til flere lande kræves visum og ofte et visum med "multiple entry" (flere indrejser). Det er derfor vigtigt, at du inden afrejse kontrollerer, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål samt skaffer eventuelt nødvendigt visum.

MyCruise er ikke ansvarlig for følgerne af manglende eller ikke gyldigt visum. Indgår der mellemlanding eller transit i rejsen, skal du være opmærksom på, at der kan gælde særlige visumregler. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Har du brug for hjælp til bestilling, henviser vi til vores samarbejdspartner visumservice. Læs mere om visumservice.

 

OBS! Hvis du ikke er dansk statsborger kontakt venligst MyCruise på tlf. 70 22 59 59 for yderligere information.

 


 

Australien
MyCruise kan være behjælpelige med at arrangere visum til Australien. 


Canada
Der er ændrede visumregler til Canada, og det er nu nødvendigt for danske statsborgere med en indrejsetilladelse til Canada. Reglerne er også gældende, selvom du kun mellemlander i Canada på vej til en anden destination. Indrejsetilladelsen hedder eTA og koster kun ca. 7 CAD.

Du ansøger om eTA online. Ansøgningen vil typisk blive godkendt inden for ganske få minutter, hvis der ingen bemærkninger er. For at være på den sikre side, anfaler vi dog, at du ansøger om eTA så snart, du har bestilt din rejse. Ansøg om eTA til Canada her

Husk at udskrive en kopi af din eTA, når den er godkendt, da du skal fremvise denne i lufthavnen.


Cuba
Turistvisum til Cuba kan tilkøbes hos MyCruise for 800,- pr. person. OBS! Ved indrejse til Cuba skal du kunne fremvise en gyldig rejseforsikring, f.eks. Gouda Rejseforsikring som kan bestilles hos MyCruise. Det er desuden meget vigtigt at rejseforsikringen er på engelsk, da de Cubanske myndigheder ellers ikke vil godkende det som gyldig forsikring! Rejsende, der ikke kan fremvise en forsikringspolice ved indrejse, er nødt til at købe en cubansk rejseforsikring i lufthavnen. Den koster 2,50 CUC pr. dag. Skal du deltage i risikofyldte aktiviteter, eller er du over 70 år, er der en ekstra udgift på 2 CUC. 


Dubai
Visum til Dubai fås i lufthavnen i Dubai og er gratis for danske statsborgere.


Indien
Der kræves visum ved indrejse i Indien. Søg turistvisum til Indien gennem Visumservice her. 


Kina
Der kræves ved indrejse i Kina. Søg turistvisum til Kina gennem Visumservice her.


Libyen
For krydstogter til Libyen kræves visum, hvis man ønsker at gå i land på egen hånd. Vælger man at tage med på rederiets udflugter arrangerer rederiet visum ombord.


Rusland
Bemærk, at for krydstogter til Rusland kræves visum, hvis du ønsker at gå i land på egen hånd. Vælger man at tage med på rederiets udflugter arrangerer rederiet visum ombord. Søg turistvisum til Rusland gennem Visumservice her.


USA
Danske statsborgere behøver ikke visum til USA, men du skal huske at udfylde en online forhåndsgodkendelse (ESTA) senest 3 dage før afrejse. MyCruise kan desværre ikke være behjælpelig med dette, da formularen skal udfyldes af den rejsende selv. Når ESTA-formularen er udfyldt og godkendt, er det vigtigt, at du printer den og medbringer den på din rejse.

ESTA (Electronic System for Travel Authorization) er en elektronisk afløser for det gamle system med papirformularer, og formularen findes på ESTA’s officielle hjemmeside, som du finder her.

Ved ansøgning om ESTA vær venligst opmærksom på, at du udfylder information præcis, som det står opført i dit pas. Spædbørn med dansk pas skal også ESTA-godkendes. US Customs and Border Protection (CBP) opkræver et mindre gebyr på ca. 14 dollars pr. person, som betales med kreditkort på hjemmesiden.

Typisk godkendes en elektronisk ESTA-ansøgning på få sekunder, men er svaret ”PENDING,” (afventende) foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil ifølge myndighederne være klar i løbet af max 72 timer. Den rejsende får et kontrolnummer, som man skal skrive ned og medbringe. Får du afslag på ansøgningen, skal du forbi den amerikanske ambassade i København.

En ESTA godkendelse af den rejsendes ansøgning gælder i to år eller til passets udløb, alt efter hvad der kommer først.

Bemærk, at en ESTA-godkendelse ikke garanterer indrejse i USA. Godkendelsen tjener alene som et grønt lys for, at flyselskabet må flyve dig til USA. Den egentlige indrejsetilladelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne i den amerikanske ankomstlufthavn.

Søg ESTA til USA gennem Visumservice her.