Garanti for en vellykket ferie for hele familien

Hvorfor ikke lade familiens næste ferie være et krydstogt, hvor man nærmest får flere ferier i én, men slipper for den besværlige pakning? Et krydstogt med familien kan let konkurrere prismæssigt med en uges charterferie med All Inclusive til Mallorca, og så kommer I endda hjem mange oplevelser rigere med f.eks. Middelhavets storbyer eller Caribiens azurblå strande i erindringen.

Alle familiens forventninger kan blive indfriet ombord på et familievenligt krydstogt. Hvad enten man er barn, teenager eller voksen, så er der et hav af muligheder, som I kan give jer i kast med. Det er umuligt at kede sig ombord på havets kæmper, der har alt hvad hjertet kan begære af spændende aktiviteter, underholdning og overvældende smagsoplevelser.

Alle de familievenlige krydstogtskibe har sjove klubber med uddannet personale til både børn og teenagere, hvor der venter masser af leg og underholdning. Sikkerheden ombord er i top. Så I kan roligt slippe børnene løs på skibet, mens I nyder en stille stund på dækket til synet af den smukke udsigt.

Vælger I et af de større skibe venter et væld af aktivitetsmuligheder, hvor det kan være svært at nå rundt om det hele. I kan bl.a. se frem til indbydende pools som typisk også rummer et større vandland med sjove attraktioner for alle aldre og måske også klatrevæg, skøjte- og highrope baner på skibet. Og når det bliver aftentid venter der både storslåede teaterforestillinger, hæsblæsende musicals – selvfølgelig sammen med et hav af forskellige restauranter.  

Der er med andre ord lagt op til en uforglemmelig familieferie på det blå ocean, som byder på noget for enhver smag.

MyCruise står altid klar til at vejlede jer i søgen efter det helt rigtige krydstogt, der passer til jer, så I er garanteret en vellykket ferie for hele familien!