Cruise til de Norske Fjorde
Dybe fjorde, dramatiske fjelde, bær i alle farver og hyggelige små bygder. Det er blot nogle af de ingredienser du får på et cruise til de farvestrålende Norske Fjorde.
Lad dig bjergtage af Geirangerfjordens skønhed, af historierne om troldene i bjergene og bliv charmeret af de små fiskersamfund, som lever i ét med naturen. Besøg den hvide gamle by i Stavanger eller nyd de mange vandfald på turen.
Fortryllende eventyr!
Læs mere om byerne i de norske fjorde her:
- Bergen (Norge)
- Flåm (Norge)
- Hellesylt/Geiranger (Norge)
- Honningsvåg (Norge)
- Kristiansand (Norge)
- Olden (Norge)
- Oslo (Norge)
- Stavanger (Norge)
- Trondheim (Norge)
- Tromsø (Norge)
Bergen (Norge)

Den hyggelige atmosfære i denne klassiske norske by Bergen, byder dig velkommen. Byen er Norges næststørste, men har bevaret sit provinslignende præg, og byens berømte træhuse ved havnen er byens vartegn. Du kan ligeledes se slottet Haaken´s Hall som blev opført i middelalderen og Bryggen Wharf, hvor man kan gøre en god handel. Tag kabelbanen til toppen af Mount Fløien, 305 meter over havets overflade, for at nyde den fabelagtige udsigt over byen, havnen, fjorden og bjergene.
Flåm (Norge)

Når turister kommer til Flåm, sammenligner de Norge med New Zealand. Her er så betagende smukt, at man helt kan miste pusten over det. En sejltur på den jadegrønne Sognefjord, der snor sig mellem tårnhøje, ofte lodrette bjergsider med sne på toppen er ubeskrivelig. Det skal opleves mindst en gang i livet. Den 22 km lange togtur med Flåmsbanen op på højfjeldet er ligeså fantastisk og tager dig forbi brusende vandfald, vilde elve, dybe dale og sneklædte bjergtoppe i adstadigt tempo.
Hellesylt/Geiranger (Norge)

Hellesylt er en lille smuk havn i Geirangerfjorden, som er et af naturens mest utrolige mesterværker og betegnelsen som verdens smukkeste fjord er ingen overdrivelse. Indsejlingen til fjorden tager pusten fra en med det klare vand og de flotte vandfald der kan ses på begge sider komme styrtende ned af de næsten lodrette klippevægge.
Honningsvåg (Norge)

Honningsvåg er i dag Norges tredjestørste krydstogthavn med næsten hundrede anløb hvert år og som sidste lossestation før Nord-ishavet for trafikken østover spiller Honningsvåg en vigtig rolle. Her findes gode spisesteder og en række souvenirbutikker. Byen brændte ned mod slutningen af 2. verdenskrig og den eneste bygning som stod tilbage var kirken fra 1884. Byen fremstår i dag som et fint eksempel på genrejsningsarkitekturen.
Kristiansand (Norge)

Gå en tur i Kristiansand, som er kendt for sine levende sommerhavne, smukke skærgård og den charmerende gamle by i Kristiansand, Posebyen, som består af hvide træhuse. KRISTIANSAND er den femtestørste by i Norge. Byen ligger på sydkysten ved Skagerrak på en sandet landtange og er hovedstad i Sørlandet. Kristiansand blev grundlagt i 1641af den dansk-norske konge Christian IV for at blive et nyt handelscentrum i Sydnorge.
Olden (Norge)

Den lille by Olden ligger ved den imponerende Nordfjord. Denne 100 kilometer lange fjord ligger midt i Norge, mellem Sognefjorden og Geirangerfjorden. Fjordene byder med sine omgivende søer, gletsjere og fjelde på meget maleriske landskaber. Nordfjord strækker sig fra det fjeldrige Stryn til regionen Stadlandet. Bredden varierer mellem 800 meter og to kilometer med en gennemsnitsdybde på 300 meter. Området er også kendt for sine robuste heste, der i århundreder har været med til at transportere mennesker og varer, og historieforskningen har vist, at vikingeryttere plejede at samles her. Der bor omkring 8.000 mennesker i Olden og det omkringliggende distrikt. Hovederhvervene er bl.a. jordbrug og turisme. Værd at besøge er byens trækirke fra 1772, bygget 26 år efter at den oprindelige kirke blev ødelagt i en storm. Byen har en fantastisk beliggenhed i dalen ned mod søen.
Oslo (Norge)

Vikingernes hovedstad er både mystisk og smuk med dragestatuerne i Vigelandsparken, Edvard Munchs spændende malerier og den pragtfulde Olso Fjord. Studer søfartshistorien gennem flere århundrede med et besøg på det berømte Vikingskibsmuseum eller KonTiki Museet, hvor du kan lære om Thor Heyerdahls sørejser i sivbåde. På Karl Johans Gade og Aker Brygge findes et hav af flotte butikker, gademusikanter og gadesælgere. Besøg også Oslos nye Opera, som ligger nede ved havnen og er en arkitektonisk perle.
Stavanger (Norge)

Stavanger er en levende, kosmopolitisk by med en lang historie, billedskønne gader og en pulserende kulturel scene. Derudover tilbyder byen noget som intet andet land kan bryste sig af, de uforlignelige norske fjorde. Et besøg i Stavanger giver dig derfor den unikke mulighed for at kombinere kultur og shopping med den uspolerede fantastiske natur. På grund af byens kompakte størrelse, kan de fleste seværdigheder nås til fods eller med det effektive offentlige transportsystem. På blot få minutter kan du være uden for byen, hvor du kan opleve det dramatiske sceneri og den unikke skønhed Norges landskab tilbyder, åndeløse smukke fjorde, majestatiske bjerge, klart vand og lange sandstrande.
Trondheim (Norge)

Trondheim er Norges tredjestørste by. Byen er mere end 1.000 år gammel og er Tordenskjolds fødeby. Gå en tur rundt i gaderne og oplev hvorfor Trondheims byplan regnes som det fineste eksempel på barokkens byplanidealer i Norge. Mellem de brede gader fra 1600-tallet ligger stadig mange af de gamle smalle gader fra middelalderen.
Tromsø (Norge)

På næsten 70 grader nord, fire dages sejlads fra Bergen og knap to timers flyvning fra Oslo på højde med nordkysten af Alaska og Sibirien, mellem skærgård, fjorde og spidse alpetoppe finder du Tromsø, Porten til Ishavet og hovedstaden i Nord-Norge. Tromsø er Nordens største by nord for Polarcirkelen, og har verdens nordligste universitet, ølbryggeri og domkirke. Byen lever af undervisning, forskning, administration, fiskeeksport og satelit-teknologi.
Rejser til de norske fjorde
| Afrejsedato | Cruise | Varighed | Pris | Link |
|---|---|---|---|---|
| 11-02-2012 | Sejl med Hurtigruten fra Bergen til Nordkap | 8 dage | Fra kr. 8.223 | Læs mere om dette cruise |
| 18-02-2012 | Sejl med Hurtigruten fra Bergen til Nordkap | 8 dage | Fra kr. 8.223 | Læs mere om dette cruise |
| 25-02-2012 | Sejl med Hurtigruten fra Bergen til Nordkap | 8 dage | Fra kr. 8.223 | Læs mere om dette cruise |
| 03-03-2012 | Sejl med Hurtigruten fra Bergen til Nordkap | 8 dage | Fra kr. 8.223 | Læs mere om dette cruise |
| 10-03-2012 | Sejl med Hurtigruten fra Bergen til Nordkap | 8 dage | Fra kr. 8.223 | Læs mere om dette cruise |


