7 nætters cruise til New England
Rederi: NCL
Norwegian Dawn tager dig med på et anderledes, men utroligt krydstogt til Canada og New England. På turen vil du komme forbi fantastiske byer som f.eks canadiske Halifax, som har spillet en stor rolle i verdenshistorien med blandt andet stor indflydelse på den amerikanske borgerkrig, og i 1. verdenskrig. Udforsk derudover flotte byer som f.eks Charlottetown og Gaspésie.
Norwegian Dawn har 13 restauranter og ligeledes flere barer, bl.a. en sportsbar, champagnebar og en poolbar, diskotek, teater og kasino. Der findes 2 swimming pools, 1 børnepool, 6 spa bade samt en spa-afdeling, hvor du kan nyde alverdens behandlinger og slappe af i saunaen eller dampbadet samt frisør. Er du den mere aktive type, så er der nok at tage sig til med fitnesscenter, løbebane, basket/volley/tennisbane og bordtennis.
Sejlrute : Boston, USA - Portland, USA - Halifax, Canada - på havet - Charlottetown, Canada - Gaspésie, Canada - Saguenay, Canada - Quebec City, Canada
Afrejsedatoer 2012:
September: 21.
Oktober: 05. & 19.
Priseksempel p. p. v/2 personer i kahytten ved afrejse 21. september:
Indvendig kahyt fra kr. 5.030
Udvendig kahyt fra kr. 6.095
Balkon kahyt fra kr. 8.150
Prisen inkluderer: 7 nætters cruise, skatter og afgifter, helpension, show og underholdning ombord samt ekspeditionsgebyr.
Prisen inkluderer ikke: Fly, drikkevarer, spisning i specialrestaurant, drikkepenge (ca. USD 112 per person per dag), udflugter og evt. forsikringer.
Forlængelse: Hvad med at forlænge rejsen med et par dage i Boston inden cruiset? Denne dejlige Nordamerikanske by, er et lækkert sted at starte sin ferie.
Vi arrangerer fly, hotel og billeje. Kontakt os og hør nærmere!
Interesseret?
Byer der besøges på dette cruise:
Boston (USA)

Boston er hovedstad i den amerikanske delstat Massachusetts og er den største by i hele New England området. Byen er en af USA's ældste og er en rigtig hyggelig og charmerende storby, hvor historien spiller en vigtig rolle. Som en af de eneste byer i USA har Boston ikke noget kvadratisk gadenet. Det skyldes ganske enkelt, at Boston var en af de første byer der blev grundlagt af nybyggerne, inden byplanlægning for alvor var noget man brugte. Boston er sprængfyldt med historie og en række af de vigtigste begivenheder i amerikansk historie har deres arnested i Boston. Det var blandt andet indbyggerne i Boston der begyndte opgøret med gamle England, der i sidste ende endte med uafhængighedserklæringen i 1776. Byens centrum er en spøjs blanding af gamle engelske kolonihuse og moderne amerikanske skyskrabere. Byens ældste officielle bygning, Old State House som er fra 1713, er således totalt omgivet af himmelstræbende skyskrabere. I Bostons centrum kan man følge det såkaldte Freedom Trail, der leder forbi en række af de vigtigste historiske lokaliteter. Ved havnefronten er der altid liv med gadecaféer, afslapning og gode frokoster på fiskerestauranterne.
Det gamle og nostalgiske kvarter, Beacon Hill, gemmer på små hyggelige gader i gammel stil med gamle lygtepæle og stenbelagte gader. Der er i dette kvarter de velhavende bor. I udkanten af Beacon Hill ligger Sams Bar, kendt fra tv-serien af samme navn. Det nye State House fra 1798 er med dens gyldne kuppel ikke til at overse, hvorimod det gamle State House fra 1713 ligger mere skjult blandt Bostons skyskrabere. Bygningen er den ældste og også en af de mest charmerende bygninger i Boston.
Quincy Market er det perfekte stop for frokosten. Her finder man alverdens spændende madretter og midt i det hele mødes alle ved borde og bænke og nyder deres frokost.
Portland (USA)

Portland er den største by i den amerikanske delstat Maine. Maine er New Englands største stat og hjemsted for 2.500 søer og mere end 5.000 floder og vandløb. Den rå og klippefyldte kyst er et smukt sceneri at følge, hvor der findes fyrtårne, sandstrande, fiskerlandsbyer og tusindvis af øer. Derudover finder du i Portland brolagte gader og gamle gadelamper, der giver følelsen af at befinde sig i det 19. Århundrede. Det er også i denne by den verdenskendte og succesfulde forfatter Stephen King er født. Der er én nationalpark i Maine, Acadia National Park som helt bestemt er et besøg værd.
Halifax (Canada)

Halifax er hovedstad i provinsen Nova Scotia, som ligger i Canada og er en historisk by der blev grundlagt allerede i 1749, som den første engelske by i Canada. Halifax er præget af byens historiske rødder og de kulturelle bånd til England og Europa. Halifax kunne i princippet lige så godt have ligget i England eller Skotland, hvis man tager naturen i betragtning. Provinsen byder på smukke klippekyster, masser af havudsigt og små fiskerbyer. Fiskeri er stadig et helt centralt element i Nova Scotia og provinsen er blandet andet verdens største eksportør af hummer. Byens gamle kvarter ved havnen er utroligt charmerende. Her i de stejle gader finder man farverige træhuse og stenhuse, som er mere end 100 år gamle. Byens ubetinget største seværdighed, The Citadel, er Halifax gamle forsvarsværk fra 1856. Fortet ligger højt over byen og klokketårnet ved fortet er Halifax' vartegn. Herfra er der en fin udsigt over byen. På den modsatte side af havneløbet ligger nabobyen Dartmouth, som er forbundet med Halifax med to karakteristiske hængebroer. Hovedparten af seværdighederne i området ligger dog på Halifax-siden.
Charlottetown (Canada)

Smukke Charlottetown ligger på Prince Edward Island og er øens eneste by og naturligt nok centrum for alt - regering, handel, kultur. Byen er opført i træ og minder om en landsby med sine vægtere og gaslys. Historisk er Charlottetown kendt som "Forbundsstatens vugge", fordi byen i 1864 husede mødet der førte til dannelsen af Dominion of Canada. Charlottetown er vært for Canadas mest kendte musik- og teaterfestival, der løber fra slutningen fra juli til oktober. Prince Edward Island i St. Lawrence-bugten er Canadas mindste provins. Her lever de 130.000 indbyggere af skotsk, fransk, engelsk og irsk afstamning deres eget ø-liv. Prince Edward Island er afskåret fra hovedlandet af Northcumberland-strædet og er en ø, der nærmest beder om at blive udforsket. I Charlottetown skaber de victorianske huse og hyggelige gader en historisk atmosfære og man bliver fristet til flere café-besøg. Tag med på en uovertruffen naturoplevelse på en tur i havkajak.
Québec City (Canada)

Québec er hovedstad i den canadiske provins med samme navn. Den gamle bydel er den eneste by i Nordamerika, hvis fæstningsværker stadig eksisterer og byen er af UNESCO blevet erklæret et World Heritage Site. De fleste af byen seværdigheder findes i denne bydel og har bevaret mange af sine gamle bygninger fra kolonitiden. Byens profil domineres af det massive Château Frontenac Hotel, som ligger tæt ved Notre Dame katedralen, der er Amerikas ældste og sæde for den første biskop i Amerika. Quebec er et lille stykke Frankrig i Nordamerika. Næsten alle indbyggere er fransktalende og man holder så massivt fast i det franske, at langt hovedparten af alle gadeskilte og anden information er på fransk også selvom Canada officielt er to-sproget. Gå en tur gennem de små gader og fornem stemningen. Quebec er også et af de bedste steder at nyde det franske køkken udenfor Frankrig. Den stærke franske kulturidentitet slår også igennem i byens kulturliv der byder på masser af oplevelser, med blandet andet teater, film og koncerter.
Læs mere om skibet her:
Norwegian Dawn

Norwegian Dawn er bygget i 2002 og er siden blevet moderniseret i 2005. Skibet er 295 meter langt og er på 91.740 brutto register tons. Der er plads til 2.224 passagerer som bliver vartet op af et 1.186 mand stort personale.
Skibet blev bygget til Freestyle konceptet og der er 13 restauranter ombord med alt fra asiatisk fusionskøkken til fransk mad til all-American. Man kan spise når man vil og er ikke bundet af faste spisetider.
Norwegian Dawn har ligeledes flere barer, bl.a. en sportsbar, champagnebar og en poolbar, diskotek, teater og kasino. Der findes 2 swimming pools, 1 børnepool, 6 spa bade samt en spa-afdeling, hvor du kan nyde alverdens behandlinger og slappe af i saunaen eller dampbadet samt frisør. Er du den mere aktive type, så er der nok at tage sig til med fitnesscenter, løbebane, basket/volley/tennisbane og bordtennis.
Derudover findes der internetcafé, galleri, bibliotek, børne- og ungdomsklub, videospillearkade, karaoke samt konferencefaciliteter.
Se mere om Norwegian Dawn og skibets dæk plan her.
Da vi er agent for NCL, er det deres vilkår som er gældende for rejsen.
Læs mere om rederiet og deres vilkår her.
Se en oversigt over skibets restauranter og øvrige spise muligheder her.
Læs mere om kahytterne her:
Indvendig kahyt

Størrelse: 12-14 m2 uden vindue
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Tv
Pengeboks
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche og toilet
Hårtørrer
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)
Udvendig kahyt

Størrelse: ca. 15 m2 med havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Tv
Pengeboks
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche og toilet
Hårtørrer
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)
Balkon kahyt

Størrelse: ca. 19 m2 med egen balkon og fantastisk havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Tv
Sofaarrangement
Pengeboks
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche og toilet
Hårtørrer
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)
Mini Suite

Størrelse: ca. 26-28 m2 med egen balkon og fantastisk havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Tv
Sofaarrangement
Pengeboks
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche og toilet
Hårtørrer
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)
Yderligere info
De fleste kahytter kan tage 3 eller 4 personer.
I Danmark forstås en suite ofte, som en kahyt med separat soveværelse. Ombord på Norwegian Cruise Lines skibe består en suite af én stor samlet kahyt med sofaarrangement.




