Oplev op til 4 årstider på én dag
Rederi: Royal Caribbian
Adventure of the Seas tager dig med på et enestående krydstogt fra Malaga til de mystiske Kanarieøer og Madeira. Turen starter i altid solrige Malaga, hvorefter man sætter kursen ud i Atlanterhavet med Madeira som første stop. Nyd her den enestående natur, og den dejlige varme. Derefter går turen længere mod syd hvor de mystiske kanarieøer Tenerife, Gran Canaria og Lanzarote vil blive besøgt. Her er der mulighed for at slippe shoppegenet løs i de mange skønne butikker, eller man kan tage en hurtig tur rundt på øerne og opleve alle årstider på én og samme dag.
Adventure of the Seas indbyder til konstant aktivitet, og du vil finde en masse kulinariske oplevelser i de forskellige restauranter, eller gå dig en tur i Royal Promenade og oplev den dejlige stemning i shopping gaden. Er du mere den aktive type, er der også et hav af muligheder på skøjtebanen, eller klatrevæggen.
BOOK INDEN 31. MAJ OG FÅ OP TIL KR. 3.000 RABAT PÅ BØRN MELLEM 6 MÅNEDER TIL 11 ÅR. GÆLDER SEJLINGER I JUNI, JULI, AUGUST SAMT UGE 42
Sejlplan: Malaga, Spanien - på havet - Madeira/Funchal, Portugal - Tenerife, Spanien - Gran Canaria, Spanien - Lanzarote, Spanien - på havet - Malaga, Spanien
Afrejsedatoer 2012:
September: 29.
Oktober: 06. & 13. & 20.* & 27.
*Anløbshavne og tider kan variere
Flytider oplyses ved booking
Priseksempel p. p. v/2 pers. i kahytten ved afrejse 29. september inkl fly:
Indvendig kahyt fra kr. 7.535
Udvendig kahyt fra kr. 9.515
Balkon kahyt fra kr. 10.375
Prisen inkluderer: Fly, transfer, 7 nætters cruise, helpension, drikkepenge, show og underholdning ombord, skatter og afgifter samt ekspeditionsgebyr.
Prisen inkluderer ikke: Drikkevarer, spisning i specialrestauranter, udflugter og evt. forsikringer.
Vi arrangerer fly, hotel og billeje. Kontakt os og hør nærmere!
Alle priser er vejledende. Rederiet har flydende priser, hvilket betyder at jo mere booket der er, jo dyrere bliver prisen. Kontakt MyCruise for gældende dagspriser.
Interesseret?
Byer der besøges på dette cruise:
- Gran Canaria (Kanarieøerne)
- Lanzarote (Spanien)
- Madeira/Funchal (Portugal)
- Malaga (Spanien)
- Tenerife (Spanien)
Gran Canaria (Kanarieøerne)
Gran Canaria har 350 solskinsdage om året. På de skønne sandstrande kan dagdrømmerne dase, slappe af og nyde livet i en liggestol eller slip livsnyderen løs på din yndlingsbar eller restaurant i det pulserende ferieparadis.
Lanzarote (Spanien)

Lanzarote er en del af De Kanariske Øer som tilhører Spanien. Arrecife som er hovedstaden på Lanzarote er en stille og smuk havneby på østkysten af øen. Her er rig mulighed for, at nyde det aktive kulturelle liv med de mange museer og historiske bygninger samt de dejlige strande eller et slag golf, mens man nyder udsigten over Atlanterhavet. Øen er en vulkanø med over 100 vulkaner med dejligt vejr, sandstrande, gode vine og mad, som gør denne ø til et perfekt rejsemål. Det er kun få steder i verden hvor man finder så afvekslende natur på så lille et område. På den imponerende Ruta de los Volcanes i Timanfaya Nationalpark kan du udforske alle hjørner af denne fantastiske ø til fods, på hesteryg eller på cykel langs med den bjergtagende udsigt. Det ene øjeblik kører man i ørken, det næste i frodige dale for pludselig at køre i et flot månelandskab. Øens strande er indbydende året rundt på grund af det krystalklare vand, som giver virkelig gode forhold for solbadere men også til sport som surfing eller windsurfing. Hvis du kan lide at dykke, kan du under vandet opleve en vidunderlig vulkansk verden i harmoni med et interessant og farvestrålende undersøiske fauna.
Madeira/Funchal (Portugal)

Funchal er største by på Madeira øen, som er verdensberømt for sin Madeira-vin, fantastisk vejr og smukke landskaber. Øens vulkanske oprindelse har efterladt bjerge så høje som 1.800 meter, hvor der er perfekte betingelser for bjergbestigning, rappelling, vandring, river-rafting og trekking. Fiskeri og dykning er to meget populære aktiviteter i det varme hav omkring Madeira og naturreservatet Garajau, som er verdensberømt er bestemt et besøg værd. Funchal har den største havn og den har en stemning af kolonitid over sig. Centrum af byen er et virvar af smalle brostensgader, hvor utallige små butikker tilbyder traditionelle varer og ikke mindst øens berømte broderier og kurveflet. Funchal er et perfekt sted at shoppe, idet der findes adskillige store indkøbscentre, som har åbent alle ugens syv dage. Af andre seværdigheder der er et besøg værd, kan nævnes Sé Catedral, Cidade do Açúcar-museet, der fokuserer på handlen med sukker, som var øens primære indtægtskilde indtil begyndelsen af 1700-tallet.
Malaga (Spanien)

Malaga er den største kystby i Andalusien og er en livlig by med charmerende monumenter, masser af oldtidshistorie og et spændende natteliv hele året rundt. Malaga ligger på den spanske sydkyst, Costa del Sol og med sine smukke strande og 300 solskinsdage om året, er Malaga absolut et af Europas bedste strandområder. Morerne besatte byen indtil midten af det 15. århundrede og dens mangfoldige historie har efterladt sine mærker i midtbyen, især omkring Alcazaba. Besøg den imponerende park i Calle de Alameda, som har en af de mest berømte botaniske samlinger i Europa eller det mest betydningsfulde monument i Malaga, som er den store katedral, lavet af hvide sten i gotisk stil og bygget af forskellige arkitekter gennem flere tidsaldre. Da det blev indviet i 1528 var det endnu ikke færdigt og i dag mangler det højre tårn stadig. Derfor bliver det også kaldt ”la Manquita” (Det ufuldendte). Er man mere til kunst, så er det her i Malaga den berømte maler Pablo Picasso er født. I dag er hans hus omdannet til museum, hvor der er mulighed for at beundre flere af hans værker.
Tenerife (Spanien)

Tenerife er den største af De Kanariske Øer med strande, shopping, forlystelser og masser af seværdigheder. Øen ligger i Atlanterhavet cirka 300 kilometer fra Afrikas kyst og er af vulkansk oprindelse. Øen har Spaniens højeste bjerg, som samtidig også er det højeste punkt på Tenerife med sine 3718 meter og her finder man den sneklædte vulkan Pico del Teide. Bjerget kan ses uanset hvor man befinder sig på øen og det er et flot syn. Tag svævebanen til tops på vulkanen og nyd udsigten. Opdag øen på egen hånd med en lejet en bil. På den sydlige del af øen findes dejlige og brede strande ud mod det dybblå Atlanterhav, hvor man er beriget med et vidunderligt varmt klima året rundt. Den rene, lune Atlanterhavsluft er en lise for sjælen og der er rig mulighed for at nyde en afslappende dukkert. Tager man til den nordlige del af Tenerife, vil man opleve en frodig, grøn og blomsterrig natur, hvor der også dyrkes bananer.
Læs mere om skibet her:
Adventure of the Seas

Adventure of the Seas blev bygget i 2001 og er på 138.000 bruttoregistertons. Skibet kan medtage 3.114 passager og har en besætning på 1.181. Ombord er der et bredt udvalg af tilbud og faciliteter der sørger for, at der altid er noget at lave fra morgen til aften, både for store og små. Med sine 15 dæk er der rig mulighed for både, at slappe af eller være aktiv. Her kan du f.eks. skøjte rundt på verdens første skøjtebane til søs og prøve kræfter med en klatrevæg 61 meter over havet.
I hjertet af skibet finder man Royal Promenade, som 4 dæk høj og lige så lang som to fodboldbaner samt udformet som en travl indkøbsgade. På Royal Promenade kan man få noget at spise og drikke 24 timer i døgnet, ligesom man finder mange shoppingsmuligheder og forskellige former for underholdning, herunder en Sports Bar og en engelsk pub. Aftenunderholdningen ombord giver jer en stribe valg fra klassiske Broadway-shows i det flotte 2-etagers teater til det fantastiske Casino Royale.
Her er ligeledes et stort udendørs aktivitetsområde med blandt andet basket- og volleyball, minigolf, et top moderne og vedudstyret fitnesscenter og en charmerende spa-afdeling med sauna, massage og skønhedssalon. Børn og unge kan boltre sig i aktivitets- og legeområdet med egen restaurant, diskotek og videoarkade.
Hovedrestauranten er i 3 etager og tilbyder varierende menuer hver aften, men der er også mulighed for, at nyde en lækker middag i en af de andre restauranter. I blandt andet Johnny Rocket´s restauranten, hvor man kan nyde stilen, atmosfære og jive-musikken fra 50´erne over en middag med perfekt hamburger, pommes frites og milkshake eller besøg den intime og elegante italienske restaurant Portofino, hvor man kan nyde ægte italiensk gastronomi.
Da vi er agent for Royal Caribbean Cruise Line, er det deres vilkår som er gældende for rejsen.
Læs mere om rederiet og deres vilkår her.
Læs mere om kahytterne her:
Indvendig kahyt

Kahyt uden vindue
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Tv og telefon
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche og toilet
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer
Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)
Udvendig kahyt

Kahyt med havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Tv og telefon
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche og toilet
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer
Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)
Balkon kahyt

Kahyt med egen balkon med fantastisk havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Sofaarrangement
Tv og telefon
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche eller badekar og toilet
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer
Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)
Suite

Kahyt med egen balkon med fantastisk havudsigt
Stue med sovesofa
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Tv og telefon
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche eller badekar og toilet
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer
Roomservice hele døgnet
Bor du i suite* kan man benytte rederiets concierge
service gratis på de fleste af de større skibe.
*Gælder ikke Junior Suite.
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)
Yderligere info
Alle kahytter er indrettet for at skabe en rolig og afslappet atmosfære.
Nogle kahytter kan tage 3 eller 4 personer.






