7 nætters cruise fra Malaga til Korsika og Italien inkl. fly

Oplev Spanien, Italien og Korsika

Rederi: Royal Caribbean Cruise Line

Adventure of the Seas tager dig med på et fantastisk cruise rundt i Middelhavet. Skibet sejler ud fra Malaga i Spanien og tager dig til nogle af Middelhavets perler undervejs. Skibet besøger blandt andet Civitavecchia, som er porten til den gamle historiske oldtidsby Rom. Gå på opdagelse i Malaga, som er en livlig by med charmerende monumenter, masser af oldtidshistorie og et spændende natteliv hele året rundt. 

På skibet finder du et bredt tilbud af aktiviteter og faciliteter. Ombord er der alt fra klatrevæg, minigolfbane og skøjtebane til et top moderne træningscenter, soldæk med pools og jacuzzi og et teater der hver aften byder på flotte shows. Nyd middagen i en af de mange forskellige restauranter, et glas kølig champagne i Champagne Baren eller blot dans natten lang i diskoteket. 

BOOK INDEN 31. MAJ OG FÅ FREE UPGRADE FRA UDVENDIG KAHYT TIL BALKON KAHYT PÅ UDREJSEDATOER MELLEM 26. MAJ OG 25. AUGUST. KRYDSTOGTET SKAL VÆRE BOOKET OG BETALT INDEN 31. MAJ.

BOOK INDEN 31. JULI OG FÅ OP TIL KR. 3.000 RABAT PÅ BØRN MELLEM 6 MÅNEDER TIL 11 ÅR. GÆLDER SEJLINGER I JUNI, JULI, AUGUST SAMT UGE 42

Sejlrute: Malaga, Spanien - Valencia, Spanien - på havet - Rom, Italien - Livorno, Italien - Ajaccio, Korsika - på havet - Malaga, spanien

Afrejsedato 2012:
Maj: 26.
Juni: 02. & 09. & 16. & 23. & 30.
Juli: 07. & 14. & 21. & 28.
August: 04. & 11. & 18. & 25.
September: 01. & 08. & 15. & 22.

Flytider oplyses ved booking

Priseksempel p. pers. v/2 pers. i kahytten ved afrejse 14. juli inkl fly:
Indvendig kahyt fra kr. 9.995
Udvendig kahyt fra kr. 11.880
Balkon kahyt fra kr. 12.740

Pris p. pers. v/2 pers. i kahytten ved afrejse 25. august inkl fly:
Indvendig kahyt fra kr. 6.995
Udvendig kahyt fra kr. 8.675
Balkon kahyt fra kr. 9.535

Prisen inkluderer: Fly, transfer, 7 nætters cruise, helpension, drikkepenge, show og underholdning ombord, skatter og afgifter samt ekspeditionsgebyr.

Prisen inkluderer ikke: Drikkevarer, spisning i specialrestauranter, udflugter og evt. forsikringer. 

Vi er behjælpelige med booking af fly, hotel og billeje.

Alle priser er vejledende. Rederiet har flydende priser, hvilket betyder at jo mere booket der er, jo dyrere bliver prisen. Kontakt MyCruise for gældende dagspriser.

Interesseret?

Send en forespørgsel og bliv kontaktet af en af vores cruisekonsulenter
   

Byer der besøges på dette cruise:

Malaga (Spanien)

Malaga er den største kystby i Andalusien og er en livlig by med charmerende monumenter, masser af oldtidshistorie og et spændende natteliv hele året rundt. Malaga ligger på den spanske sydkyst, Costa del Sol og med sine smukke strande og 300 solskinsdage om året, er Malaga absolut et af Europas bedste strandområder. Morerne besatte byen indtil midten af det 15. århundrede og dens mangfoldige historie har efterladt sine mærker i midtbyen, især omkring Alcazaba. Besøg den imponerende park i Calle de Alameda, som har en af de mest berømte botaniske samlinger i Europa eller det mest betydningsfulde monument i Malaga, som er den store katedral, lavet af hvide sten i gotisk stil og bygget af forskellige arkitekter gennem flere tidsaldre. Da det blev indviet i 1528 var det endnu ikke færdigt og i dag mangler det højre tårn stadig. Derfor bliver det også kaldt ”la Manquita” (Det ufuldendte). Er man mere til kunst, så er det her i Malaga den berømte maler Pablo Picasso er født. I dag er hans hus omdannet til museum, hvor der er mulighed for at beundre flere af hans værker.

Civitavecchia (Italien)

Civitavecchia er porten til alt det storslåede i den gamle historiske oldtidsby Rom, som er hovedstaden i Italien. I denne by finder man en fænomenal koncentration af historie, legender og monumenter, men samtidigt en koncentration af mennesker som lever deres hverdagsliv. Her har man rig mulighed for, at blive fyldt med kulturelle oplevelser som, Forum Romanum, det Sixtinske Kapel, Pantheon eller St. Peter´s Basillica – verdens største katolske kirke. Oplev Colosseum, som er Roms mest kendte monument, hvor gladiatorerne kæmpede i gamle dage. Det er det største af sin slags som nogensinde er blevet bygget og kunne rumme 50.000 gæster. Kun 1/3 af originalen er tilbage den dag i dag. Nyd et fortjent hvil på en af de mange hyggelige restauranter og forkæl dig selv med en af de mange variationer af spagetti og et glas af den lokale vin Frascati.

Ajaccio (Korsika)

Korsika er Middelhavets fjerdestørste ø. På grund af den afvekslende natur med både høje bjerge og lange, hvide sandstrande langs den azurblå kyst, kendes Korsika også under navnet “L’île de beauté” – Skønhedens ø. Ajaccio ligger i en bred bugt og er fødested for Napoleon Bonaparte. Der er ingen tvil om at Napoléon er født i denne by. Det ser du næsten alle steder hvor du går. Ajaccio er også øens "hovedstad" og et godt udgangssted til at udforske øen. Ajaccio er en blomstrende havneby. Byen huser to interessante museer, Napoleons hus og Fesch-museet med en stor samling italiensk renæssancekunst, og har derudover en smuk havnepromenade og gode indkøbsmuligheder. Fra promenaden til bymidten fører et mylder af små, snævre gader til byens torv, hvor markedet hver dag tilbyder lokale produkter som ost (den mest berømte er Brocciu), vin, kager og likører.

 

Livorno (Italien)

Den historiske havneby Livorno er porten til både Firenze, den italienske renæssances fødeby, og til Pisa med det berømte skæve tårn. Firenze har et koncentreret historisk område, som gør byen perfekt for en vandretur til de berømte landemærker, blandt andet den pragtfulde katedral - Di Santa Maria del Fiore og mesterværkerne i Uffizi gallerierne i den gamle rådhus bygning. Er du en shopper, så er Via Grande stedet for dig – her finder du meget spændende, også lokalproduceret olivenolie og Chianti vin.

 

 

Valencia (Spanien)

Valencia ligger cirka midt på den spanske østkyst ud til Middelhavet, syd for Barcelona og er den tredjestørste by i Spanien. Valencia ligger i et område med en forunderlige blanding af frodige sletter og næsten mennesketomme ørkenlandskaber. Byen har bibeholdt sin charme og afslappede livsstil, hvor siestaer stadig tages alvorligt. Frugtboder over hele Europa kender til områdets saftige appelsiner og citroner, der dyrkes på overrislede marker som romerne i sin tid anlagde. Valencia har masser af overdådige barokbygninger, hvor en af de smukkeste er byens keramikmuseum. Også Domkirken er et besøg værd, her kan du bl.a. se den hellige gral som Jesus angiveligt drak af under den sidste nadver. Smag på den originale paella eller gå en tur rundt på Mercado Central, der er et af Spaniens smukkeste indendørs fødevaremarkeder.

 

Læs mere om skibet her:

Adventure of the Seas

Adventure of the Seas blev bygget i 2001 og er på 138.000 bruttoregistertons. Skibet kan medtage 3.114 passager og har en besætning på 1.181. Ombord er der et bredt udvalg af tilbud og faciliteter der sørger for, at der altid er noget at lave fra morgen til aften, både for store og små. Med sine 15 dæk er der rig mulighed for både, at slappe af eller være aktiv. Her kan du f.eks. skøjte rundt på verdens første skøjtebane til søs og prøve kræfter med en klatrevæg 61 meter over havet.

I hjertet af skibet finder man Royal Promenade, som 4 dæk høj og lige så lang som to fodboldbaner samt udformet som en travl indkøbsgade. På Royal Promenade kan man få noget at spise og drikke 24 timer i døgnet, ligesom man finder mange shoppingsmuligheder og forskellige former for underholdning, herunder en Sports Bar og en engelsk pub. Aftenunderholdningen ombord giver jer en stribe valg fra klassiske Broadway-shows i det flotte 2-etagers teater til det fantastiske Casino Royale.

Her er ligeledes et stort udendørs aktivitetsområde med blandt andet basket- og volleyball, minigolf, et top moderne og vedudstyret fitnesscenter og en charmerende spa-afdeling med sauna, massage og skønhedssalon. Børn og unge kan boltre sig i aktivitets- og legeområdet med egen restaurant, diskotek og videoarkade.

Hovedrestauranten er i 3 etager og tilbyder varierende menuer hver aften, men der er også mulighed for, at nyde en lækker middag i en af de andre restauranter. I blandt andet Johnny Rocket´s restauranten, hvor man kan nyde stilen, atmosfære og jive-musikken fra 50´erne over en middag med perfekt hamburger, pommes frites og milkshake eller besøg den intime og elegante italienske restaurant Portofino, hvor man kan nyde ægte italiensk gastronomi.

Download dæksplan her

Da vi er agent for Royal Caribbean Cruise Line, er det deres vilkår som er gældende for rejsen.
Læs mere om rederiet og deres vilkår her.

Læs mere om kahytterne her:

Indvendig kahyt

Kahyt uden vindue 
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv og telefon 
Køleskab eller minibar   
Eget bad med bruseniche og toilet 
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer 
Roomservice hele døgnet 
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Udvendig kahyt

Kahyt med havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv og telefon 
Køleskab eller minibar 
Eget bad med bruseniche og toilet 
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer 
Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Balkon kahyt

Kahyt med egen balkon med fantastisk havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Sofaarrangement
Tv og telefon
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche eller badekar og toilet
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer
                                       Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Suite

Kahyt med egen balkon med fantastisk havudsigt
Stue med sovesofa
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Tv og telefon
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche eller badekar og toilet
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer
                                       Roomservice hele døgnet
                                       Bor du i suite* kan man benytte rederiets concierge 
                                       service gratis på de fleste af de større skibe. 


                                       *Gælder ikke Junior Suite.
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

 

Yderligere info

Alle kahytter er indrettet for at skabe en rolig og afslappet atmosfære.   

Nogle kahytter kan tage 3 eller 4 personer.