Oplev det Vestlige Caribien med Oasis of the Seas

Et fantastisk cruise og et utroligt skib

Rederi: Royal Caribbean Cruise Line

Oasis of the Seas tager dig med på et spændende cruises rundt i det vestlige Caribien. Der findes et hav af faciliteter om ord og masser at se i land, så der er utroligt meget at glæde sig til, uanset hvad du ønsker at opleve på dit cruise.

Sejl i havkajak i det krystalklare vand ved Labadee eller tag ud og føl historiens vingesus og udforsk Mayacivilisationen med de berømte trappepyramider eller slap af på de fantastiske strande i Cozumel. Slap af på skibet i en af de frithængende jacuzzis, 3,6 meter ud fra skibssiden eller benyt en af de mange aktiviteter ombord. Her er alt fra indendørs skøjte- og minigolfbane til klatrevæg der bringer dig 61 meter op over havets overflade og surfpark.

Sejlrute: Ft. Lauderdale, Florida – på havet – Labadee, Haiti – Falmouth, Jamaica - på havet – Cozumel, Mexico – på havet – Ft. Lauderdale, Florida

Afrejsedatoer i 2012:
Hver anden lørdag (ulige uger)

Pris per person v/2 personer i kahytten:
Indvendig kahyt fra kr. 5.130-8.360
Udvendig kahyt fra kr. 5.710-9.700
Balkon kahyt fra kr. 6.870-10.990

Prisen inkluderer: 7 nætters cruise, skatter og afgifter, drikkepenge, helpension, show og underholdning ombord samt ekspeditionsgebyr. 

Prisen inkluderer ikke: Fly, transfer, spisning i special restauranter, drikkevarer og evt. forsikringer.

Fly & hotelpakke:
Juni-august fra kr. 9.495
Maj, september-november fra kr. 6.495 (undtaget uge 42)

Forlængelse: Hvad med at forlænge rejsen med et par dage i Miami inden cruiset? Den livlige by er det perfekte sted at starte din rejse.

Vi arrangerer fly, hotel og billeje. Kontakt os og hør nærmere! 

Alle priser er vejledende. Rederiet har flydende priser, hvilket betyder at jo mere booket der er, jo dyrere bliver prisen. Kontakt MyCruise for gældende dagspriser.

Interesseret?

Send en forespørgsel og bliv kontaktet af en af vores cruisekonsulenter
   

Byer der besøges på dette cruise:

Labadee (Haiti)

Labadee er et af Caribiens mest idylliske steder at nyde solen - både til lands, til vands og i luften. Det bedste af alt er måske, at Labadee kun er tilgængeligt for Royal Caribbeans gæster. Denne eksklusive ø er en idyllisk oase på nordsiden af Haiti omringet af smukke bjerge med fantastiske strande og mange vandsportsaktiviteter for både store og små. Blandt andet hoppeland, paraseiling, vandski og havkajak samt vandscootere og dykning. På Labadee finder du også et marked, hvor der sælges lokal kunst, træarbejde og andet håndværk.

 

Falmouth (Jamaica)

Falmouth er beliggende mellem Montego Bay og Ocho Rios på Jamaica og er mest kendt for sine mange sukkerplantager og fabrikker. Når man siger Jamaica, siger man også Bob Marley, som er den mest kendte reggae-musiker nogensinde. Meget af hans musik handler om de fattige og magtløses kamp, og han prøvede at udbrede rastafarinismen med sin musik. Han er en national folkehelt og overalt på Jamaica lever hans ånd videre den dag i dag.

 

 

Cozumel (Mexico)

Cozumel er er en ø ved Yucatán-halvøens kyst i Mexico. Det er en utrolig grøn ø med lav kyst-regnskov, som rummer et enestående fugle– og dyreliv – med papegøjer, hejrer og leguaner. Mayaindianerne anså Cozumel, som et helligt sted, hvor man tilbad gudinden for frugtbarhed. Der er flere ruiner på øen, men de største mayaruiner på øen blev ødelagt af bulldozere under Anden Verdenskrig for at gøre plads til en landingsbane til flyvemaskiner. I 1960’erne opdagede Jacques Cousteau omfanget og skønheden ved koralrevene, der omgiver Cozumel, som er et formidabelt snorkel og dykkerparadis – med farvestrålende fisk og et 30 km langt koralrev som er et af de bedste steder i verden for dykkere. Lej en bil og kør selv rundt på øen. Det er nemt at finde rundt, da der kun er en vej når man kommer ud af byen. Oplev kontrasten af smukke strande på den ene side og sump på den anden side. Stop ved en af de små hyggelige boder langs vejen, hvor du kan købe spændende souvenirs som hængekøjer eller slukke tørsten med en drink af en kokosnød.

Fort Lauderdale (USA)

Fort Lauderdale bliver kaldt for USA's Venedig på grund af sine utallige kanaler som skyldes, at meget af det vand, som ledes væk fra Everglades-sumpene i den vestlige del af Florida, ledes ud via Fort Lauderdale. Oplev byens strandpromenade Ocean Boulevard med de høje palmer og hovedgaden Las Olas Boulevard, hvor du finder en lang række eksklusive mærkevarebutikker. Er pengepungen mere til engros priser, så har Fort Lauderdale et gigantisk outlet shoppingcenter, Sawgrass Mills, hvor man finder ikke mindre end 300 butikker under samme tag. Snyd ikke dig selv for en tur til Everglades sumpen. En stor nationalpark hvor du blandt andet kan tage en bådtur, hvor du kan se vilde alligatorer. Everglades er i øvrigt det eneste sted i verden, hvor man finde både alligatorer og krokodiller. Her findes også over 400 forskellige fuglearter og mange pattedyr. I Fort Lauderdale finder man også nogle fantastiske sandstrande, hvor man rigtig kan få slappet af og nyde det dejlige varme hav. Som afveksling til strandlivet kan man besøge Ocean World med sine akvarier og delfinshows og Broward Centre for the Performing Arts, hvor der bydes på koncerter, musicals og danseforestillinger af international klasse.

Læs mere om skibet her:

Oasis of the Seas

Oasis of the Seas blev indviet i slutningen af 2009, og har sin hjemmehavn i Ft. Lauderdale, Florida. Oasis of the Seas er en helt ny måde at tænke cruise på. Skibet er inddelt i ”bydele” med i alt 7 temaområder der har faciliteter og aktiviteter, som man aldrig har set før. Nu bliver hver dag ombord til en ny opdagelsesrejse! Oasis of the Seas medtager 5.400 gæster og har 2.700 kahytter fordelt på i alt 16 dæk.

Skibets Boardwalk område er blandt andet inspireret af de kendte moler langs den engelske kyst og forlystelsesparker som Coney Island. Denne ”bydel” rummer seks suiter og 229 kahytter. Her er være mange spændende oplevelser for hele familien med en række spisesteder, butikker, aktiviteter - og for første gang til søs – en original, håndlaget karrusel. I AquaTheater, der er nabokvarter til Boardwalk, vil gæsterne kunne svømme om dagen, tage dykkerkurser eller bare ligge og slappe af i en af de mange solstole rundt om poolen. Om aftenen er der flotte vandshows med lys og musik. Her kan man opleve alt fra akrobatik, teater, synkronsvømning, vandballet og opvisning med professionelle udspringere. I centrum af skibet kan man opleve Central Park, en park med tropiske planter og en afslappet atmosfære. Her finder man også et bredt udvalg af spisesteder og butikker.

På Oasis of the Seas får man hele 37 kategorier af kahytter at vælge imellem. For første gang introducerer Royal Caribbean, moderne toetagers suiter med vinduer fra gulv til loft og private balkoner. Udsigten bliver mageløs!
Her er ligeledes spa og fitness-afdeling, hvor man kan forkæle sig selv fra top til tå. Eller hvad med, at nyde din frokost i Vitality Caféen, hvor alt er tilberedt med henblik på en sund livsstil og kost. Slap af ved en af de fire forskellige pools og seks jacuzzis, nyd en kølig drink i en af de mange barer eller prøv en af de to FlowRiders surf simulators ombord.

Hver aften kan man opleve et nyt show i det store teater, prøve lykken i kasinoet, nyde live musikken i Jazz on 4, som er en jazz og blues lounge eller blot danse natten lang i den hotteste natklub på havet. Mulighederne er mange og man kommer bestemt ikke til at kede sig ombord.

Download dæksplan her

Da vi er agent for Royal Caribbean Cruise Line, er det deres vilkår som er gældende for rejsen.
Læs mere om rederiet og deres vilkår her.

Læs mere om kahytterne her:

Indvendig kahyt

Kahyt uden vindue 
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv og telefon 
Køleskab eller minibar   
Eget bad med bruseniche og toilet 
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer 
Roomservice hele døgnet 
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Udvendig kahyt

Kahyt med havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv og telefon 
Køleskab eller minibar 
Eget bad med bruseniche og toilet 
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer 
Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Balkon kahyt

Kahyt med egen balkon med fantastisk havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Sofaarrangement
Tv og telefon
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche eller badekar og toilet
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer
                                       Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Suite

Kahyt med egen balkon med fantastisk havudsigt
Stue med sovesofa
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Tv og telefon
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche eller badekar og toilet
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer
                                       Roomservice hele døgnet
                                       Bor du i suite* kan man benytte rederiets concierge 
                                       service gratis på de fleste af de større skibe. 


                                       *Gælder ikke Junior Suite.
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

 

Yderligere info

Alle kahytter er indrettet for at skabe en rolig og afslappet atmosfære.   

Nogle kahytter kan tage 3 eller 4 personer.