Krydstogt til blandt andet Jamaica og Bahamas

Tour de Caribien

Rederi: NCL

Norwegian Pearl tager dig med på en vidunderlig tur rundt i det Vestlige Caribien, hvor man bliver tryllebundet af bountystrande, krystalklart vand og svajende palmer.

På Bahamas er der rig mulighed for at svømme og snorkle i det krystalklare turkisblå vand med de smukke koralrev og med blændende hvide strande. Oplev regnskove, Maya-ruiner, vandfald og utallige koralrev, på denne fantastiske tur!

På skibet kan du slappe af ved poolen eller prøve en af de mange faciliteter skibet byder på. Her er alt fra klatrevæg og fitnesscenter til tennisbane og bowlingbane, børneklubber, spa-afdeling og alt hvad hjertet ellers begærer.

Sejlrute: Miami, Florida – Great Stirrup Cay, Bahamas - på havet – Ocho Rios, Jamaica - George town, Grand Cayman - Cozumel, Mexico - på havet - Miami, Florida

Afrejsedatoer i 2012:
November: 04. & 11. & 18. & 25.
December: 02. & 09. & 16. & 30.

Afrejsedatoer 2013:
Januar: 06. & 13. & 20. & 27.
Februar: 03. & 10. & 17. & 24.
Marts: 03. & 10. & 17. & 24. & 31.
April: 07. & 14.

Priseks. per person v/2 personer i kahytten ved afrejse 18. november:
Indvendig fra kr. 4.045
Udvendig fra kr. 4.500
Balkon fra kr. 6.170

Priseks. per person v/2 personer i kahytten ved afrejse januar 2013:
Indvendig fra kr. 3.740
Udvendig fra kr. 4.500
Balkon fra kr. 5.715

Prisen inkluderer: 7 nætters cruise, skatter og afgifter, helpension, kaffe/te/vand til måltider, show og underholdning ombord samt ekspeditionsgebyr.

Prisen inkluderer ikke: Fly, transfer, drikkevarer, drikkepenge (ca. 12$ per person per dag), spisning i specialrestauranter, udflugter og evt. forsikringer.

Kontakt os for specifik dato og pris!

Forlængelse: Hvad med at forlænge rejsen med et par dage i Miami inden cruiset? Den livlige by er det perfekte sted at starte din rejse.

Vi arrangerer fly, hotel og billeje. Kontakt os og hør nærmere!

Alle priser er vejledende. Rederiet har flydende priser, hvilket betyder at jo mere booket der er, jo dyrere bliver prisen. Kontakt MyCruise for gældende dagspriser.

Interesseret?

Send en forespørgsel og bliv kontaktet af en af vores cruisekonsulenter
   

Byer der besøges på dette cruise:

Miami (USA)

Miami er en farverig og livlig by med 56 km sandstrand og varmt blågrønt vand. Miami byder på et spændende natteliv og det berømte art deco-distriktet med pastelfarvede bygninger som er spækket med restauranter og butikker. Miami er meget andet end den berømte Miami Beach. Selve Miami inde på fastlandet har flere spændende kvarterer, ikke mindst Little Havana, hvor en stor del af eksilcubanerne i Miami bor. Her kan du købe 'næsten' ægte havaneser-cigarer rullet på indersiden af cubanske skønheders lår. Men du kan også få en god solid kop cubansk kaffe eller blot iagttage folkelivet. Miami Downtown byder især på fantastik shopping. Flagler Street er den store turist- og shoppinggade i Miami, og her kan du købe billig elektronik, lædervarer, tøj og meget andet. Besøg papegøje jungle øen for at opdage flotte farverige fugle, alligatorer, tigere og andre eksotiske dyr eller tage med en airboat på en tur rundt i det unikke Everglades.

Ocho Rios (Jamaica)

På Jamaicas nordkyst ligger Ocho Rios, som en lille charmerende by med kridhvide sandstrande og billedskønne omgivelser. Ocho Rios har fået sit navn fra områdets mange storslåede vandfald. Specielt Dunn's River Fall, som er Caribiens største (185m) og mest spektakulære vandfald. I byens hjerte ligger cafeer og butikker side om side, hvor du kan shoppe eller nyde en let frokost inden turen går videre, evt. til en naturpark med tropiske vækster og sjældne fugle. Når man siger Jamaica, siger man også Bob Marley, som er den mest kendte reggae-musiker nogensinde. Meget af hans musik handler om de fattige og magtløses kamp, og han prøvede at udbrede rastafarinismen med sin musik. Han er en national folkehelt og overalt på Jamaica lever hans ånd videre den dag i dag.

George Town (Grand Cayman)

Grand Cayman er selve juvelen blandt rejsemålene i Caribien. Hovedstanden George Town er berømt for sin Seven Mile Beach, som er en af verdens bedste strande med et fantastisk tilbud af forskellige former for vandsport. Und dig selv en snorkeltur til Stingray City, hvor de fredelige pigrokker samles på en sandbanke midt i det azurblå vand for at blive fodret og klappet, det er en uforglemmelig oplevelse. Eller hvad med at besøge skildpaddefarmen, hvor skildpadder er avlet og opfostret og glem nu ikke at få det bedste ud af George Town´s enestående duty-free shopping.

 

Cozumel (Mexico)

Cozumel er er en ø ved Yucatán-halvøens kyst i Mexico. Det er en utrolig grøn ø med lav kyst-regnskov, som rummer et enestående fugle– og dyreliv – med papegøjer, hejrer og leguaner. Mayaindianerne anså Cozumel, som et helligt sted, hvor man tilbad gudinden for frugtbarhed. Der er flere ruiner på øen, men de største mayaruiner på øen blev ødelagt af bulldozere under Anden Verdenskrig for at gøre plads til en landingsbane til flyvemaskiner. I 1960’erne opdagede Jacques Cousteau omfanget og skønheden ved koralrevene, der omgiver Cozumel, som er et formidabelt snorkel og dykkerparadis – med farvestrålende fisk og et 30 km langt koralrev som er et af de bedste steder i verden for dykkere. Lej en bil og kør selv rundt på øen. Det er nemt at finde rundt, da der kun er en vej når man kommer ud af byen. Oplev kontrasten af smukke strande på den ene side og sump på den anden side. Stop ved en af de små hyggelige boder langs vejen, hvor du kan købe spændende souvenirs som hængekøjer eller slukke tørsten med en drink af en kokosnød.

Læs mere om skibet her:

Norwegian Pearl

Norwegian Pearl er bygget i 2006, er 295 meter langt og er på 93.502 brutto register tons. Der er plads til 2.466 passagerer og 1.010 ansatte.

Skibet blev bygget til Freestyle konceptet og der er 12 restauranter ombord med alt fra asiatisk fusionskøkken til fransk mad til all-American. Man kan spise når man vil og er ikke bundet af faste spisetider. Norwegian Pearl har desuden 11 forskellige barer, bl.a. en cocktail og whiskybar, champagnebar og en poolbar samt et diskotek, teater og kasino.

Der findes 2 swimming pools, 1 børnepool, 6 spa bade samt en spa-afdeling, hvor du kan nyde alverdens behandlinger og slappe af i saunaen eller dampbadet samt frisør. Er du den mere aktive type, så er der nok at tage sig til med klatrevæg, fitnesscenter, løbebane, basket/volley/tennisbane og bordtennis samt den første bowlingbane ombord et krydstogtskib.

Derudover findes der internetcafé, galleri, bibliotek, børne- og ungdomsklub, videospillearkade, karaoke samt konferencefaciliteter.

Se mere om Norwegian Pearl og skibets dæk plan her.

Da vi er agent for NCL, er det deres vilkår som er gældende for rejsen.
Læs mere om rederiet og deres vilkår her.

Se en oversigt over skibets restauranter og øvrige spise muligheder her.

Læs mere om kahytterne her:

Indvendig kahyt

Størrelse: 12-14 m2 uden vindue
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv
Pengeboks
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche og toilet
Hårtørrer 
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
                                                    Roomservice hele døgnet 
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Udvendig kahyt

Størrelse: ca. 15 m2 med havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv
Pengeboks
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche og toilet
Hårtørrer 
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
                                                    Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Balkon kahyt

Størrelse: ca. 19 m2 med egen balkon og fantastisk havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv
Sofaarrangement
Pengeboks
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche og toilet
Hårtørrer 
                                                    Sminkebord/arbejdsbord med spejl
                                                    Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Mini Suite

Størrelse: ca. 26-28 m2 med egen balkon og fantastisk havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv
Sofaarrangement
Pengeboks
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche og toilet
Hårtørrer 
                                       Sminkebord/arbejdsbord med spejl
                                       Roomservice hele døgnet 
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Yderligere info

De fleste kahytter kan tage 3 eller 4 personer.

I Danmark forstås en suite ofte, som en kahyt med separat soveværelse. Ombord på Norwegian Cruise Lines skibe består en suite af én stor samlet kahyt med sofaarrangement.