Fantastisk krydstogt til det Østlige Caribien

7 nætters cruise med VERDENS STØRSTE CRUISESKIB

Rederi: Royal Caribbean Cruise Line

Oasis of the Seas byder på et fantastisk cruise rundt i det Østlige Caribien med masser af at se i land, men mindst lige så meget at lave ombord.

Shop løs i Philipsburg, St. Maartin hvilket er et handleparadis med et fantastisk udvalg af ure og smykker, nyd de dejlige strande med krystalklart vand på St. Thomas, eller benyt dig af en de mange faciliteter skibet byder på. Her er alt fra surfpool til skøjtebane, en klatrevæg der bringer dig 61 meter over havet, børneklubber, spa-afdeling og alt hvad hjertet ellers begærer.

Sejlrute: Fort Lauderdale, Florida – Nassau, Bahamas - på havet - Charlotte Amalie, St. Thomas - Philipsburg, St. Maarten – 2 dage på havet – Fort Lauderdale, Florida

Afrejsedatoer i 2012:
Hver anden lørdag (lige uger)
*24. marts & 21. april er inkl. fly

Flytider oplyses ved booking

Pris per person v/2 personer i kahytten:
Indvendig kahyt fra kr. 5.500-8.150
Udvendig kahyt fra kr. 6.050-9.770
Balkon kahyt fra kr. 6.800-8.950

Priseksempel p. p. v/2 pers. i kahytten ved afrejse 24. marts inkl fly:
Indvendig kahyt fra kr. 13.670-16.320
Udvendig kahyt fra kr. 14.220-17.940
Balkon kahyt fra kr. 14.970-17.120

Priseksempel p. p. v/2 pers. i kahytten ved afrejse 21. april inkl fly:
Indvendig kahyt fra kr. 14.305-16.955
Udvendig kahyt fra kr. 14.855-18.575
Balkon kahyt fra kr. 15.605-17.755

Prisen inkluderer: 7 nætters cruise, skatter og afgifter, drikkepenge, helpension, show og underholdning ombord samt ekspeditionsgebyr.

Prisen inkluderer ikke: Fly, drikkevarer, spisning i specialrestauranter, udflugter og evt. forsikringer.

Fly- og hotelpakke (Kastrup, 2 overnatninger før cruise) fra kr. 6.995

Forlængelse: Hvad med at forlænge rejsen med et par dage i Miami inden cruiset? Denne livlige by er det perfekte sted at starte din rejse.

Vi arrangerer fly, hotel og billeje. Kontakt os og hør nærmere! 

Alle priser er vejledende. Rederiet har flydende priser, hvilket betyder at jo mere booket der er, jo dyrere bliver prisen. Kontakt MyCruise for gældende dagspriser.

Interesseret?

Send en forespørgsel og bliv kontaktet af en af vores cruisekonsulenter
   

Byer der besøges på dette cruise:

Fort Lauderdale (USA)

Fort Lauderdale bliver kaldt for USA's Venedig på grund af sine utallige kanaler som skyldes, at meget af det vand, som ledes væk fra Everglades-sumpene i den vestlige del af Florida, ledes ud via Fort Lauderdale. Oplev byens strandpromenade Ocean Boulevard med de høje palmer og hovedgaden Las Olas Boulevard, hvor du finder en lang række eksklusive mærkevarebutikker. Er pengepungen mere til engros priser, så har Fort Lauderdale et gigantisk outlet shoppingcenter, Sawgrass Mills, hvor man finder ikke mindre end 300 butikker under samme tag. Snyd ikke dig selv for en tur til Everglades sumpen. En stor nationalpark hvor du blandt andet kan tage en bådtur, hvor du kan se vilde alligatorer. Everglades er i øvrigt det eneste sted i verden, hvor man finde både alligatorer og krokodiller. Her findes også over 400 forskellige fuglearter og mange pattedyr. I Fort Lauderdale finder man også nogle fantastiske sandstrande, hvor man rigtig kan få slappet af og nyde det dejlige varme hav. Som afveksling til strandlivet kan man besøge Ocean World med sine akvarier og delfinshows og Broward Centre for the Performing Arts, hvor der bydes på koncerter, musicals og danseforestillinger af international klasse.

Charlotte Amalie (St. Thomas)

Charlotte Amalie ligger på øen St. Thomas og er hovedstad og største by i øgruppen U.S. Virgin Islands, de forhenværende Dansk-Vestindiske Øer. Byen er opkaldt efter Dronning Charlotte Amalie som var gift med Kong Christian 5. og man kan stadig i dag se flere spor efter danskertiden, blandt andet danske gadenavne som Dronningens gade og man kan stadig den dag i dag finde indbyggere med danske navne. Den idylliske ø er berømt for sine flotte strande og krystalklare vand samt for sin toldfrie shopping. Find smykker og nips og gør et godt køb på alt fra brændevin til importeret porcelæn og krystal.

 

Philipsburg (St. Maarten)

St. Maarten styres af to uafhængige stater med kolonirødder i henholdsvis Frankrig og Holland. Selvom øen er delt i to, lever alle harmonisk sammen. Den hollandske hovedstad Philipsburg er et handleparadis med et fantastisk udvalg af ure og smykker samt andre butikker langs de brolagte gader og smalle stræder. Øen har en utrolig natur og turen til den franske del, hvor den smukke by Marigot er et syn for øjet og har en skøn fransk atmosfære og en havnefront med udendørs cafeer og boder. Der findes to lækre strande for dem som gerne vil snorkle, Great Bay Beach og Little Bay Beach.

 

Nassau (Bahamas)

Nassau er den største by på Bahamasøerne og ligger på øen New Providence. Byen tilbyder en blanding af international glamour og tropisk ro og de som besøger den har mulighed for, at gøre alt eller ingenting. Byen blev erklæret kronkoloni i 1718 og den britiske påvirkning er let at opdage. Alligevel har byen en kombination af koloni- og vest-afrikansk påvirkning, noget som gør Bahamas til et helt specielt sted. Gå op af Queen´s Staircase til Fort Fincastle og nyd den prangende udsigt eller tag til Paradise Island lige ved, som er et perfekt sted for svømning og snorkling med blændende hvide strande og de smukke koralrev i det krystalklare, turkisblå vand.

 

Læs mere om skibet her:

Oasis of the Seas

Oasis of the Seas blev indviet i slutningen af 2009, og har sin hjemmehavn i Ft. Lauderdale, Florida. Oasis of the Seas er en helt ny måde at tænke cruise på. Skibet er inddelt i ”bydele” med i alt 7 temaområder der har faciliteter og aktiviteter, som man aldrig har set før. Nu bliver hver dag ombord til en ny opdagelsesrejse! Oasis of the Seas medtager 5.400 gæster og har 2.700 kahytter fordelt på i alt 16 dæk.

Skibets Boardwalk område er blandt andet inspireret af de kendte moler langs den engelske kyst og forlystelsesparker som Coney Island. Denne ”bydel” rummer seks suiter og 229 kahytter. Her er være mange spændende oplevelser for hele familien med en række spisesteder, butikker, aktiviteter - og for første gang til søs – en original, håndlaget karrusel. I AquaTheater, der er nabokvarter til Boardwalk, vil gæsterne kunne svømme om dagen, tage dykkerkurser eller bare ligge og slappe af i en af de mange solstole rundt om poolen. Om aftenen er der flotte vandshows med lys og musik. Her kan man opleve alt fra akrobatik, teater, synkronsvømning, vandballet og opvisning med professionelle udspringere. I centrum af skibet kan man opleve Central Park, en park med tropiske planter og en afslappet atmosfære. Her finder man også et bredt udvalg af spisesteder og butikker.

På Oasis of the Seas får man hele 37 kategorier af kahytter at vælge imellem. For første gang introducerer Royal Caribbean, moderne toetagers suiter med vinduer fra gulv til loft og private balkoner. Udsigten bliver mageløs!
Her er ligeledes spa og fitness-afdeling, hvor man kan forkæle sig selv fra top til tå. Eller hvad med, at nyde din frokost i Vitality Caféen, hvor alt er tilberedt med henblik på en sund livsstil og kost. Slap af ved en af de fire forskellige pools og seks jacuzzis, nyd en kølig drink i en af de mange barer eller prøv en af de to FlowRiders surf simulators ombord.

Hver aften kan man opleve et nyt show i det store teater, prøve lykken i kasinoet, nyde live musikken i Jazz on 4, som er en jazz og blues lounge eller blot danse natten lang i den hotteste natklub på havet. Mulighederne er mange og man kommer bestemt ikke til at kede sig ombord.

Download dæksplan her

Da vi er agent for Royal Caribbean Cruise Line, er det deres vilkår som er gældende for rejsen.
Læs mere om rederiet og deres vilkår her.

Læs mere om kahytterne her:

Indvendig kahyt

Kahyt uden vindue 
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv og telefon 
Køleskab eller minibar   
Eget bad med bruseniche og toilet 
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer 
Roomservice hele døgnet 
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Udvendig kahyt

Kahyt med havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv og telefon 
Køleskab eller minibar 
Eget bad med bruseniche og toilet 
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer 
Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Balkon kahyt

Kahyt med egen balkon med fantastisk havudsigt
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Sofaarrangement
Tv og telefon
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche eller badekar og toilet
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer
                                       Roomservice hele døgnet
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

Suite

Kahyt med egen balkon med fantastisk havudsigt
Stue med sovesofa
To enkeltsenge eller en dobbeltseng
Tv og telefon
Køleskab eller minibar
Eget bad med bruseniche eller badekar og toilet
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer
                                       Roomservice hele døgnet
                                       Bor du i suite* kan man benytte rederiets concierge 
                                       service gratis på de fleste af de større skibe. 


                                       *Gælder ikke Junior Suite.
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)

 

Yderligere info

Alle kahytter er indrettet for at skabe en rolig og afslappet atmosfære.   

Nogle kahytter kan tage 3 eller 4 personer.