Vidunderligt 7 nætters cruise til Alaska

Enestående naturoplevelser

Rederi: Royal Caribbean Cruise Line

Rhapsody of the Seas sejler ud fra Seattle og tager dig med til den ene storslåede naturoplevelse efter den anden. Hør gletscherne bræge, se hvalerne sprøjte vand ud når de kommer op til overfladen og ånder ud, og hold udkig efter delfinerne som kan finde på at lege rundt om skibet.

Start dette fantastiske krydstogt fra Seattle, og oplev en natur af en helt anden verden. Besøg Alaskas hovedstad i Juneau, eller besøg den populære havn i Skagway. Skibet vil sejle rundt i den smukke Tracy Arm Fjord, og du vil gennem hele turen opleve noget unikt.  

Sejlrute: Seattle, Washington – på havet – Juneau, Alaska – Skagway, Alaska – sejlads i Tracy Arm Fjord -på havet - Victoria, Britisk Columbia – Seattle, Washington

Afrejsedatoer 2012:
Juni: 01. & 08. & 15. & 22. & 29.
Juli: 06. & 13. & 20. & 27.
August: 03. & 10. & 17. & 24. & 31.

Priseksempel per person ved afrejse juni:
Delt indvendig kahyt fra kr. 5.745
Delt udvendig kahyt fra kr. 6.795
Delt balkon kahyt fra kr. 11.805

Priseksempel per person ved afrejse juli:
Delt indvendig kahyt fra kr. 6.405
Delt udvendig kahyt fra kr. 9.235
Delt balkon kahyt fra kr. 14.735

Prisen inkluderer: 7 nætters cruise, helpension, drikkepenge, show og underholdning ombord, skatter og afgifter samt ekspeditionsgebyr. 

Prisen inkluderer ikke:  Fly, drikkevarer, udflugter og evt. forsikringer samt spisning i specialrestuaranter.

Forlængelse: Hvad med at forlænge rejsen med et par dage i Seattle inden cruiset? Denne spændende by er det perfekte sted at starte din rejse.

Vi arrangerer fly, hotel og billeje. Kontakt os og hør nærmere!

Interesseret?

Send en forespørgsel og bliv kontaktet af en af vores cruisekonsulenter
   

Byer der besøges på dette cruise:

Juneau (Alaska)

Juneau er en amerikansk by og hovedstad i staten Alaska. Byen ligger afsondret fra de andre store byer i Alaska, Anchorage og Fairbanks og byen kan kun nås med skib eller fly, da ingen veje fører til Juneau. Naturen ved Juneau er i særklasse og byen er omgivet af høje bjerge med gletschere og tidevand, der skifter to gange i døgnet med op til flere meters højde. Se Mendenhall Gletscheren fra en helikopter eller tag på en spændende raftingtur på Mendenhall floden. Du kan også tage en tur med tovbanen op og nyde den pragtfulde udsigt fra Mount Roberts i 600 meters højde. Und dig selv en enestående oplevelse og tag på hvalsafari og kom helt tæt på de fascinerende pattedyr. Slut dagen af med et besøg på Red Dog Saloonen, hvor du kan smage på lokalt håndbrygget øl og glem ikke, at se efter en af Wyatt Earps pistoler blandt de mange genstande, som ligger til udstilling bag baren.

Victoria (Britisk Columbia, Canada)

Vancouver Island, en ø på størrelse med Jylland, er den største af de nordamerikanske øer ud til Stillehavet. Her finder man bjerge på mere end 2.000 meters højde, tætte skove, brede sandstrande og dybe fjorde. Langt størstedelen af befolkningen bor i den sydlige del af øen og det er her byen Victoria ligger. Victoria er en hyggelig by med brostensbelagte gader, velholdte gamle huse, pubber, pladser og parker – alt i alt minder Victoria meget om en engelsk provinsby og der kører da også røde dobbeltdækker busser rundt i byen. Der er mange seværdigheder at give sig i kast med såsom Royal British Columbia Museum, som er et af Nordamerikas bedste museer, mens Royal London Wax Museum og Undersea Gardens of Victoria viser eksempler på det rige dyreliv, der er i Stillehavet.

 

Seattle (Washington, USA)

Seattle er den største by i delstaten Washington, som ligger i den nordvestlige den af USA. Byen er hjemsted for USA´s mange kaffebarer og på stort set alle gadehjørner i Seattle findes der en kaffebar og de lokale i Seattle elsker at drikke deres morgenkaffe på deres kaffebarer. Det er ikke kun kaffe byen er kendt for, i Seattle ligger verdens største bygning med Boeings flyfabrik. Fabriksbygningen er en hel by i sig selv med butikker og egen brandstation. Det er muligt at få en rundvisning hos Boeing og se de store jumbojets blive bygget. Gå en tur gennem det berømte Pike Street Market, hvor du finder fisk, grønsager og lokalt kunsthåndværk, der sælges fra boder i flere etager. Det futuristiske højtkørende metrotog, bygget i 60'erne, snor sig mellem skyskraberne er også en billig og sjov oplevelse. Metroen tager dig ud til byens vartegn Space Needle, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt over byen eller en dejlig middag, mens restauranten langsomt drejer rundt fra 150 meters højde.

Skagway (Alaska)

I byen Skagway, i den nordlige ende af Alaskas Inside Passage, lever guldgravernes ånd i bedste velgående. Området omkring nutidens Skagway blev beboet af tlingit folket fra forhistorisk tid.They fished and hunted in the waters and forests of the area and had become prosperous by trading with other groups of people on the coast and in the interior. De fiskede og jagtede i farvandende og skovene i området og blev velhavende ved at handle med andre grupper af mennesker på kysten. I Skagway finder du stadig hestevogne, gammeldags saloner og smuk natur. Spadser en tur gennem hovedgaden Broadway og gå en tur forbi det historiske museum Trail of ´98, hvor du finder en enestående samling af genstande fra guldgravertiden i Alaska. Snyd ikke dig selv for en fantastisk oplevelse, tag med det gamle guldgravertog på en historisk tur på ”White Pass & Yukon Route”. Turen fører dig ud på en tre timers tur, som byder på storslået natur og underfundig historie. Eller flyv med helikopter hen over Glacier Bay National Park, hvor man kan se den smukke natur med mange store gletschere og snebeklædte bjergtoppe og er et af Amerikas vigtigste vildmarkområder.

Tracy Arm Fjord (Alaska)

Imellem 900 høje granitvægge ligger dette smalle snoede stykke hav, Tracy Arm Fjords, som bølger sig gennem Tongass National Forest. Langs kystlinjen kan man se vandfald, som dannes af smeltevandet fra de snebeklædte bjergtoppe og træer der vokser i mærkelige retninger fra de stenbelagte udspring i bjerget. Der er god tid til, at beundre det utrolige smukke landskab og du kan være heldig, at se nogle af egnens dyr, mens du sejler gennem denne fjord. For enden af Tracy Arm Fjorden ligger Sawyer Gletscherne. Det er måske ikke de mest berømte, men mange finder dem de mest dramatiske. Indrammet af bjerge på den ene side, er gletscherne ofte badet i en let tåge der forstærker det blå anstrøg i isen. Fjorden er hjemsted for de sorte og brune bjørne, ulve, hjorte og elge. Glem ikke at kigge efter sæler som ligger på flager af is og hvaler der kommer op til overfladen for at trække luft. Du kan være heldig at se en hvidhovedet havørn flyve højt over skibet. 

Læs mere om skibet her:

Rhapsody of the Seas

Rhapsody of the Seas blev bygget i 1997, renoveret i 2002 og er på 70.000 bruttoregistertons. Skibet kan medtage 2.076 passager og har en besætning på 723. Skibet har sin helt egen særlige stil med sjæl og personlighed. Det sol fyldte atrium, de hvide marmortrapper og varme træsorter samt luksuriøse fontæner og udsøgt kunst gør dette elegante mellemstore skib helt unikt. Her er en intim og varm atmosfære og spændende tilbud for alle.

I hjertet af skibet finder man et 7-etagers atrium med glasinddækkede elevatorer, der bringer dig op til toppen af skibet, helt op til den flotte Viking Crown Lounge med 360 graders panorama-udsigt. Skibets smukke og åbne dæk giver dig mulighed for at nyde livet ombord lidt for dig selv, hvis du vil. På det lækre soldæk kan man slappe af med en god bog under det mobile glastag, som sørger for, at en enlig byge ikke ødelægger dagen. Er man mere til lidt mere aktivitet og fysisk udfoldelse, kan man deltage i aerobic-timer i fitnesscentret. Bagefter kan man passende forkæle sig selv i skibets spa-afdeling.

Hver aften bydes der på top-underholdning i det store 2-etagers teater eller besøg et af de andre hyggelige steder ombord, hvor man kan træffe nye venner, nyde en aperitif før maden, danse til ud på de små timer eller bare sidde og se skibet sejle i måneskinnet. For børn og unge i alderen 3-17 år er der aktivitets- og legeområde i Adventure Ocean, inkl. det særlige Optix Teen center for teenagerne med musik, diskotek og videoarkade.

Her er ligeledes en hovedrestaurant i to etager, en buffetrestaurant, kasino, swimmingpool, jacuzzi og flere forskellige barer og lounger blandt andet en Champagne Bar, hvor man kan nyde et glas dejlig kølig champagne.

Download dækplan her

Da vi er agent for Royal Caribbean Cruise Line, er det deres vilkår som er gældende for rejsen.
Læs mere om rederiet og deres vilkår her.

Læs mere om kahytterne her:

Indvendig kahyt

Kahyt uden vindue 
To enkeltsenge eller en dobbeltseng 
Tv og telefon 
Køleskab eller minibar   
Eget bad med bruseniche og toilet 
Sminkebord/arbejdsbord med spejl
Hårtørrer 
Roomservice hele døgnet 
(Bemærk, indretning og farve kan variere, billedet er vejledende)